Belejringen 1523.
77
Belejredes Yegne af Hr. Henrik Gøye som øverste Statholder,
Knud Rud som Høvedsmand, af 20 Officerer, mest Tydske,
af danske Adelsmænd dog Axel Gøye og Niels Lykke, des
uden Borgmester Jens Brolægger, Raadmændene Peder
Kempe og Hans Dankordsen, af Borgmester Jørgen Kok i
Malmø •og 2 Raadmænd sammesteds. Til Helligtrekongers
Dag skulde der være Vaabenstilstand, og paa den Dag skulde
Kjøbenhavns Slot og Stad samt Malmø overgive sig til
Rigens Raad, med mindre Kong Kristiern forinden kom til
Hjælp. Samme Dag skulde Henrik Gøye drage til Køge
med alle Ryttere og Landsknægte og over Rødby ud af
Riget; hau forpligtede sig til, at disse ikke skulde besvære
og overfalde Rigets Indbyggere, men Udrejsen af Byen maatte
ske med oprejste Faner. Alle Fanger skulde udleveres paa
begge Sider, og det grove Skyts med 3 Læster Krudt og
tilhørende Kugler, som tilhørte Danmarks Krone, skulde til
falde Rigsraadet undtagen en Skarpmetse, en Kartove og 3
Feltslanger med tilhørende Jærnkugler, som Henrik Gøye
skulde beholdex). Saa længe Vaabénhvilen varede, skulde
Kjøbenhavns Besætning blive ved Byen og indenfor S k a n s e n 2)
og de andre udenfor denne. Henrik Gøye skulde have frit
Lejde for sig og sine Medfølgere i 2 Aar inden og udenfor
Riget, men forpligtigede sig til i den Tid ikke at fejde paa
Danmark og Hertugdømmerne. Ovei’løberne mellem Lejren
og Byen skulde have Tilgivelse, og i det hele skulde der
være fuldstændig Tilgivelse paa begge Sider undtagen for
Hans Mikkelsen og Sigbrit, og hvad der var sket skulde
aldrig arges eller paatales med Haand eller Mund eller med
nogen aandelig eller verdslig Rettergang efter denne Dag.
Kjøbenhavn skulde blive ved alle de Friheder, Privilegier,
') Nogle flamske Tapeter, Henrik Gøye tog med sig fra Slottet,
omtales
14.
Avg.
1539
(Dok. i Geh. Ark.). *) Naar, som vi har
set, Kongens Tropper holdt Vagt i Nærheden af S. Anne
Kapel, maa omtalte Skanse have ligget nær ved Byen.