77 / 376
Belejringen 1523.
71
straffe over eders Liv, Gaarde, Gods og Ejendomme, hvilket
Gud kende, vi ganske nødig gøre ville “ x). Samtidig skrev
Kongen til Hr. Henrik Gøye og Lensmanden paa Korsør
Slot Hans Krafse „og hvo som Høvedsmand er over det
Rejsetøj (Rytteri) og Landsknægte, som nu udi Sæland
forsamlet er“ . „Vider kære V e n n e r h e d det i Brevet, „at
Os er til Vidende vordet, at I ere tilskikkede af højbaaren
Fyrste Kong Kristiern at skulle formene os Adgang udi
Sæland, som er et Ledemod af Vort Rige Danmark, Vi af
os elskelige Danmarks Riges Raad til kaaret og udvalgt er,
ti ere vi alvorligen begærendes af eder I ville skrive Os
eders Mening herom, saa vi vide, hvortil vi Os forlade skulle
og efterrette maa“ 2).
Hertil kunde Kjøbenhavns Borgere kun svare, at de
var i Kong Kristierns Ed, og at hans Folk holdt Byen be
sat, og Henrik Gøye, at han var udnævnt til Statholder af
den fordrevne Konge.
31.
Maj gik Kong Fredriks Hær over Store Belt, støttet
af den lybske Flaade, og 10. Juni ved Morgengry stod den
med 4000 Knægte og 1800 Ryttere foran Kjøbenhavn, hvor
den strax slog sin Lejr paa S er r i d s l e v Mark; dens Hoved
kvarter var Serridslev By, fra hvilken flere Breve er da
terede fra denne T id 3). Det var altsaa omtrent */4 Mil fra
Kjøbenhavn, i saa stor en Afstand, at Kuglerne fra Murene
i Almindelighed ikke kunde naa saa langt ud. En Skanse an
lagdes ved Valby, og saaledes var Byen afskaaren fra Land
siden, medens den lybske Flaade lagde sig foran Havnen.
Fra den belejrede By gjordes ofte Udfald for at
forsøge paa at lokke Kongens Tropper ind under Murene
og derved faa Lejlighed til at benytte Kanonerne. Man
K. D. I. 306— 7. Hvitfeld: Fr. I. 37—38.
2) Koncept i Geh.
Ark. D. Kongers Hist. Fase. X. Nr. 57.
3) Saaledes et Brev
udstædt af Rigsraadet 26. Sept. 1523 „ex oppido nostro
Serritsløff“ (D. Mag. B. R. II. 259).