fessor ved Universitetet (200 Rdlr.) og en Riigets Profos
(580 Rdlr.) I alt gøres der Rede for 362 Personer, de aller
fleste navngivne. Hertil kommer for flere Embeders Ved
kommende de Svende og Drenge, som skal holdes af Em
bedets Indehaver.
Hele Beløbet bliver (idet Sammentællingen forklares
derved, at »Rigsdaleren er beregnet til 96 Skilling og Cou-
rant Daleren til 80 Sk.«) for Hof-Staten til Løn og Gage
aarligen 74.474 Rdlr. 32 Sk., til Kost og Tæring 74.030
Rdlr. 16 Sk. — i alt 148.504 Rdlr. 48 Sk.
Rigets Raad og Styrelse
Fra Hofstaten begiver Forfatteren sig til Rigets Raad, og
anmærker, at dets Myndighed da var saa stor, at Kongen
ej havde supremum appellationis Ju s alene, men i Sel
skab med Raadet, og da dette ej alene i Pluralitet, men
ogsaa i Magt overgik Kongen, sees letteligen at alle vig
tige Ting da blev udført efter dets Vilje alene. Raadets
Modus procedendi var da saaledes: allerførst blev Sagen
foretaget i deres Raadstue, hvor Kongen aldrig maatte
komme; siden sendtes Kongens Kanzler med nogle flere
op paa Slottet, hvor de saalænge konfererede med Kon
gen, til han antog Raadets Mening. Private Personer uden
for Adelen kunde ikke umiddelbarligen indgive nogen
Begæring til Kongen, uden det skete paa den ordentlige
Maade ved Kanzleren eller H.M. Sekretær. Rigets Raad
førte Rang efter den Tid, da de var indkomne i dette mæg
tige Collegio, dog var de fornemste Rigets Hofmester,
Kongens Kanzler, Rigets Marsk, Rigets Admiral, og Rigets
Kanzler. Sidst i Kong Christian den IV. Tid kom hertil
Statholderen i Norge, men dette Embede ophørte med
Hannibal Sehesteds Degradation. Iblandt disse har Rigets
Hofmester, som Vice-Konge og Hoved for Adelen, det
fornemste Sæde, de andre rangerer efter den Tid, da de
kom i Embederne. Rigets Raad fik ingen anden Løn end
de fornemste og bedste Lehn i Riget, som var Kærnen af
263