296 / 331
Beretningen er udateret; men af forskellige Oplysnin
ger i den fremgaar, at den maa stamme fra 1652 eller
1653 (skrevet efter Corfitz Ulfeldts Flugt til Sverrig i
1651 og inden Dronning Christinas Tronfrasigelse til For
del for Fætteren. Carl Gustav i 1654). Til Suhms Bemærk
ninger om det interessante Indhold kan føjes, at man
faar at vide, hvem de meget omtalte Adelsslægter var,
der havde Lehnene i Hænde dengang, og hvem af dem,
der sad i Rigets Raad med al Magt i deres Hænder. Mange
af disse Navne er ganske ukendte nu; men adskillige af
Slægtsnavnene fra Tiden før Enevældens Nyskabelse af
Adelsslægter lever jo som Adelsslægter den Dag i Dag.
For at gøre denne interessante Danmark-Redegørelse
letlæselig er Retskrivningen tillæmpet overalt, hvor det
drejer sig om Særegenheder uden Betydning; derimod er
Ordvalget naturligvis bibeholdt — ligesom Navne frem
træder i den originale Form. Det efterfølgende rummer
Tekst saavel af Suhm som af Durell:
Denne mærkelige Efterretning om vort Fædreneland
er af Forfatteren tilskrevet Dronning Christina, efter at
han paa ottende Aar havde været i Danmark. Han und
skylder sig med, at de Danske, tværtimod alle andre Fol
keslags Maade, holder deres Sager meget hemmelige, saa
at man ikke uden med Tiden og ved lykkelige Tilfælde kan
naa den fornødne Oplysning. Dette har forvoldet, at han
først saa silde er fremkommet med sin Relation, hvilken
han deler i fem Kapitler, hvoraf det første handler om
Regerings-Formen, Kongens Person, Magt og Hofstat,
Raadet og dets Myndighed, Retfærdigheds Haandhæ-
velse, Krigs-Standens Underholdning, Cancelliet, Rente
kammeret og Præsteskabet; det andet om Danmarks Be
skrivelse; det tredie om Kronens Indkomster og Udgif
ter; det fjerde om Kronens Magt til Vand og Lands, Rigets
Mandtal og Adelen; det femte om Danmarks Forstaaelse
med fremmede Nationer, hvoraf kunde sluttes om dette
Riges Tanker mod Sverrig.
Angaaende Danmarks Regerings Form, ved han ikke
at sige om den er aristocraticus, oligarchicus eller mixtus;
260