StormenPaaKøbenhavn

Kong Frederik den Tredie

var en retskaffen Mand — helt igennem.

Efterverdenen har derfor rejst T vivl om hans Begavelse og til Tider

været mest tilbøjelig til at henvise ham til Taabernes Kreds: godt

Hjerte, daarligt Hovede. I V irkeligheden var han i Besiddelse af saavel

B egavelse som gode Karakteregenskaber. Det eneste, man virkelig har

fundet at bebrejde ham, er, at han havde svært ved at glemme en

Krænkelse og svært ved at afstaa fra berettiget Retorsion. Begge disse

Egenskaber fik han Brug for i sin Kamp for at naa det Maal, han havde

sat sig. — A llerede da han var 13 Aar gammel, fik Faderen, Chr. IV,

ham indsat som Biskop i Verden, senere blev han tillige Fyrste-B isp

i Bremen og Coadjutor i Halberstadt. Det hele gik tabt ved Freden i

Lybeck 1629. Berøvet sine Lande levede han nogle Aar paa Rejse i

Udlandet — og fik siden nogle kummerlige Aar ved det forarmede Hof

i Chr. IV’s sidste Aar. Her svang Corfitz U lfeldt Knaldepisken og gjorde

det paa samtlige »Svigersønner«s Vegne. Ved U lfeldts Fald og Flugt

til Sverrig d. 14. Juli 1651 var Kampstillingen klar: U lfeldt og Sverrig

var forenet. Nu kunde Frederik III ramme dem begge — og faa Op

rejsning og Hævn. Blandt andet Hævn for den ydmygende Haandfæst-

ning, der først og fremmest var U lfeldts Værk. Frederik III var født

1609, død 1670, Chr. IV’s yngre Søn med Anna Kathrine. — Dette Portræt af Frederik III er gengivet efter en Emaille af Paul Prieur, malet

1663. Rosenborg.