StormenPaaKøbenhavn

ger. Paa Købmagergade laa, ligesom paa Amagertorv,

Adelsgaarde og store Borgerhuse vekslende med hver

andre. Den nuværende Postgaard var en Adelsgaard, der

i 1661 tilhørte Theodor Lente, og bag ved den i Løvstræde

laa Korfitz Ulfeldts store Gaard paa det nuværende Graa-

brødretorv. Paa den modsatte Side af Købmagergade laa

Hannibal Sehesteds og Hans Lindenovs Gaarde, der senere

forsvandt ved Anlæget af Kronprinsensgade, og paa Hjør

net af Klareboderne laa Kaj Lykkes store Gaard, der efter

sin E jers Fald blev konfiskeret og udparcelleret i 1661.

Alle Grundene paa denne Side af Gaden gik helt igennem

til Pilestræde, hvis ene Side saaledes var ubebygget, kun

opfyldt af Haver og Bagbygninger til de store Gaarde. En

stor Forandring var forøvrigt sket i dette Kvarter en halv

Snes Aar før Belejringen, idet Set. K lara Klosters store

Grund var bleven udparcelleret og Gaden Gammelmønt

ført hen over dets Grund. Her laa Rigsadmiral Ove Geddes

Gaard, hvis Baghus, ud imod Didrik Badskærs Gang,

endnu til de seneste Aar har staaet som en aristokratisk

Fortidslevning mellem Kvarterets fattige Rønner.

Østergade hørte til Forretningskvarteret, om end ikke i

saa høj Grad som i vore Dage. Den havde samme Bredde,

som den har endnu, og var altsaa efter de Tiders Forhold en

anselig Gade. Her boede den rige Handelsmand, Rente

mester Henrik Müller, i Gaarden Nr. 54, som han selv

havde bygget. Her havde ogsaa den berømte Maler Karl

van Mander sin Gaard, og paa Hjørnet ud mod Amagertorv

laa Byens fineste Hotel, Store Lækkerbidsken, der tilhørte

Byen, og havde Københavns Vaaben som Skilt over Ind

gangen. Men tæt op ad denne fornemme Gade laa det

gamle Kvarter omkring Nikolaj Kirke, hvor det vrimlede

med usle Smøger og Gange, i hvilke Fattigfolk var stuvet

sammen. Her var Skvaldergaarden (senere Skvaldergade),

Hans Havemanns Boder, Jokum Trompeters Gang, Bød

kergangen og Murmestergangen, der endnu er bevaret

under Navn af Smedens Gang. Ogsaa den smalle Del af

Holmensgade staar endnu som for Halvtredie hundrede

Aar siden og giver os en Forestilling om, hvorledes Smaa-