StormenPaaKøbenhavn

var fordelt saa overmaade ujævnt over Byens Grund.

Smaafolk boede i snævre Gader, hvor knapt en Vogn

kunne komme igennem, eller i lukkede »Gange« mellem

Baghuse og Plankeværker, medens de velhavende ødslede

med Plads til deres store Gaarde med tilhørende Haver og

vidtløftige Udbygninger. Den sociale Lagdeling prægede

Husenes Ydre tydeligere end nutildags.

Ad Vestergade kommer vi ned til Gammeltorv. Byens

oprindelige Midtpunkt og længe dens eneste aabne Plads.

Amagertorv var dengang som nu kun en lidt bredere

Gadestrækning, Nytorv var først for nylig bleven anlagt,

og foruden dem fandtes ingen. Højbroplads, Kultorvet,

Hauserplads, Graabrødretorv og Kongens Nytorv er alle

af senere Oprindelse.

Hen over den Fliserække, der nu fører fra Frederiks-

berggade til Nygade, stod Byens Raadhus med Forsiden ud

mod Gammeltorv, Bagsiden mod Nytorv. Det var en høj,

grundmuret Bygning med takkede Gavle og et Taarn med

kobbertækket Spir. Midt foran Raadhuset stod Fontænen

paa Gammeltorv, en af de Prydelser, som Byen dengang

var rigtig stolt af. Den beskrives i 1654 som »Et meget

stort Kobberbækken, som i sin Circumferentz vidt begre

ben er og konstigt gjort, hvor udi der staar store Messing

Billeder udi Menneskers Efterlignelse, af hvilke det ferske

Vand med stor Konst udspringer, naar man det saa have

vil, hvilket med stor Lyst og Forundring er at se og

berømme.«

Vandet til denne Fontæne, lige som til de mange andre

offentlige og private Pumper og Opstandere, indlededes

fra Emdrup Sø og de andre Søer i Byens Nærhed gennem

nedgravede Render af udhulede Træstammer.

Bagved Raadhuset laa altsaa Nytorv. Det brugtes til

Kødtorv, skønt det ikke har været noget helt hyggeligt

Sted. Torvets Midte havde tidligere været optaget af et

mægtigt muret Rettersted med tilhørende Træhest og

Kag. Dette Rettersted var rigtignok bleven nedbrudt i

Aarene 1651-52; men i 1657 opførtes atter en Galge paa

Nytorv, hvor den stod i den næste halve Snes Aar. Sæ rlig