29 / 331
ning. Fremefter strakte den nye Vold sig i en svagt, buet
Linie ud til Kastellet; men til højre saa man endnu tyde
lige Spor af den gamle Østervold, der blot en halv Snes
Aar før havde afsluttet Byen paa denne Kant, og endnu
knapt var jævnet med Jorden. Den gik paa skraa hen over
Rosenborggade og Aabenraa, fulgte saa Gothersgade, ind
til Hjørnet af Grønnegade og gik derfra atter skraat over
mod Østerport, der stod ude paa Kongens Nytorv for
Enden af Østergade.
Men vi vender endnu en Gang tilbage til Vesterport, for
saa endelig at vove os ind i Byens krogede Gader, hen over
de toppede Brosten. Og vi maa sørge for at have Dagen
for os; thi falder først Mørket paa, er vi ganske vildfaren
de; selv den første sparsomme Gadebelysning med Tran
lamper var dengang endnu ikke paatænkt. Gadernes Nav
ne maa vi selv gætte os til; det omtales i 1654 som en sæ r
lig Mærkelighed, at Gaderne ved Holmens Kirke havde
deres Navne malet paa Hushjørnerne. Men har vi først
lært at bevæge os i Byen og at tage os i Agt for dens
Farer, vil vi til Gengæld kunne glæde os over Husenes
brogede og maleriske Ydre, over de snurrige Trapper, K a r
napper og Svalegange, over de udskaarne Bjælkehoveder,
Indskrifterne over Porte og Døre og de frit hængende
Skilte, der symbolsk antydede Beboernes Virksomhed eller
Husets Navn.
Vestergade var altsaa Indgangen til Byen. Til højre for
den, hvor nu Frederiksberggade er ført igennem, laa en
Vrimmel af snævre Gange og Stræder, hvis Navne for
længst er forsvundne: Store Klemensstræde, Lille Set.
Klemensstræde, Helligkorsstræde, Vombadstuestræde,
Smedebakken, Hendrik Fiurens Gang, Pølsegaarden, Per-
legaarden og Smækkenborg. Det var mest et Kvarter for
Fattigfolk. De fleste Bygninger var »Vaaninger« eller »Bo
der,« kun faa iblandt dem fortjente Navn af Gaarde. De
var som Regel kun et eller to Stokværk, undertiden endnu
med lerklinede Vægge, eller »murede mellem Stolper«
som Bindingsværk. Det var i det hele en Ejendommelighed
ved den Tids By i Modsætning til vor egen. at Bebyggelsen
25