hundreder. En af Grundene var, at der i Byen, der laa in
den for Voldene, holdtes Heste, Køer og Svin. I Holmens
gades Baghuse brølede Køer, som aldrig fik Dagens Sol
at se, aldrig fik anden Luft at indaande end den, der var
fyldt med deres egne Udladningers skarpe Lugt, og som
sikkert kun fik en kummerlig Føde Aaret rundt. Deres
Mælk blev, urenset og uden Behandling af nogen Art,
hældt direkte i Børn og Voksne, fyldt med alle de Bak
terier, man overhovedet kan tænke sig.
Gødningen fra hele dette Husdyrhold blev uden videre
smidt ud paa Gaden. Naturligvis var det ikke lovligt, men
naar omrent alle Stadens Beboere i enigt Sammenhold
bar sig saadan ad, var det jo vanskeligt at standse Uvæse
net. Fra mange Stalde førtes Dyrenes Urin direkte ud
paa Gaden, tværs gennem Fluset i aabne eller kun maade-
ligt lukkede Træ-Render. Kloaker fandtes ikke; Gadens
Rendestene var ene om Viderebefordring af alle Væd-
skerne. Dette i sig selv upaalidelige System blev yderligere
gjort trægt virkende ved Gødningens Problem. Den stop
pede jo alle Render til. Man forsøgte Gang paa Gang at
faa Bortkørslen af Gødning sat i System. En af de mang
foldige Kommissioner, der nedsattes i Tidens Løb, reg
nede ud, at hver Ko i Staden i Løbet af 3 Uger produce
rede et helt Læ s Gødning. Det blev i alt langt flere Læs,
end Stadens Renovationsvæsen kunde overkomme at køre
bort — og langt, langt mere end de faktisk fik at køre
med. Hvor blev Resten da af? Ko-Holderne svor paa, at
det, de ikke privat lod bortkøre — om Natten, naar ingen
saa det — det blev anvendt som Brændsel under Husets
Kedler. Og alt det, der paaviseligt flød paa Gaden udenfor,
var kun, hvad der i Tidens Løb var spildt fra Læssene.
At Gaderne myldrede med Høns og Ænder var ikke
saa mærkeligt, da de jo frembød en ligefrem ideel Tumle
plads for Fjerkræ . Værst af alt var det, at de uhyre Bun
ker af Komøg og S vinegødning bevirkede, at Natvognene
ofte væltede med deres Læ s og derved ufrivilligt kom til
at forøge Gadens Beholdning af ildelugtende Stoffer. Det
maa siges at være mildt udtrykt, naar det i en Beretning
20