StormenPaaKøbenhavn

Københavns højeste Taarne, der æggede Svenskekongens

Vrede mere end noget andet. Han

vilde

ind og rive de

gyldne Kroner ned. Slottet, der knejsede paa en ganske

lille 0 , omgivet af vandfyldte Grave, havde faaet Chr. IV.s

Børs til nærmeste Nabo. Børsbygningens fine, slanke Spir,

dannet af fire Lindormes eller Dragers sammenslyngede

Haler, bar ogsaa de tre gyldne Kroner.

Trinitatis Kirke, der kun var tolv Aar gammel, bar paa

sin højt rejste Tagryg et slankt og nydeligt Spir. Ogsaa det

var prydet med tre Guldkroner. Og ind i Byens Billede

havde Rundetaarn, sammenbygget med Kirken ganske

som nu, for nylig tegnet sin massive Figur.

Det højeste Sp ir i Landet var Frue Kirkes Taarnspir.

Det var 100 Alen højt og forlængedes endda af en 14 Alen

høj Fløjstang, der bar en Guldkrone øverst oppe, som var

synlig i mange Miles Omkreds. Og saa havde Vor Frue

endda et lille smukt Sp ir midt paa Taget af Kirkebyg

ningen, en Tagrytter, som sad saa højt, at ogsaa den var

synlig langt ud i Sjælland. Lige i Nærheden saas Set. Petri

K irkes skønne, meget slanke Taarn. I Højde kunde det

langtfra maale sig med Vor Frues, men nok i Skønhed.

Til de lavere Taarne hørte Raadhustaarnet paa Gammel

torv. Det kunde kun lige stikke Toppen op over de store

Købmandsgaardes Tage. Bremerholm Kirke havde en

Løgkuppel som Spir. Det føjede et eksotisk Præg til By

billedet i Kvarteret omkring Børsen. Nicolai Kirke var i

en uheldig Periode, hvad Sp ir angaar. Det var ganske sim

pelt faldet ned paa Grund af Forsømmelse. Selvfølgelig

havde Christian IV haft i Sinde at skabe et nyt, smukt

Sp ir til sin By; men i de brydsomme Aar, han havde til

bage blev der hverken Penge eller Initiativ til det. Taarnet

laa i mange Aar dækket med en interimistisk Kalot. Rosen

borg Slot skabte derimod et meget elegant Punkt i By

billedet, men Slottet laa jo i det ny-københavnske næsten

ubebyggede Omraade. Der var ingen høje Træer omkring

Slottet, saa det synede lidt mere, end det gør nu.

Og saa var der to Taarne til, som gjorde sig gældende

paa en helt anden Maade. De var slet ikke kønne; men de

Stormen paa København 2