16 / 331
Til gode Raad var hver Mands Tørst.
Men Kongebreff bleff giffven først!
Den fromme Gud at søge til
Mand siden andet prøffve vil!
Mons Høg og Christen Skel bleff send
Gesandt-vis til de grumme Mænd.
Saadan er Beretningen om det Lynnedslag i Dagligli
vets Tryghed, som Synet af K arl den Tiende Gustavs Ryt
tere foran København maa have været. Det er Verset for
8. August 1658, der her er citeret. Og siden blev unægtelig
»andet prøvet«.
En anden dagbog-ordnet Beretning er det lille Prosa-
værk »Lejers-Kranz. Det er: Hvor underligen Gud haver
hjulpet og bevaret det Kongelige Huus og Residenze-Stad
Kiøbenhavn i denne Beleirings-Tiid. Fra den 11. August
1658 indtil den 27. Maji Aar 1660«, skrevet af Andreas
Matthisøn Hiøring, Præ st ved det nye Vartov Hospital,
som laa uden for Voldene.
Her træder Livet i Byen og dens farlige Forterræn lys
levende frem for os. Man er med paa den blodige Færd,
hvor Adelsmand, Borger, Matros og Gønge, Haandvær-
ker og Student gaar løs paa Fjenden og slaar ned for Fode
med de primitiveste Haandvaaben — under Udfaldene
fra Fæstningen, hvor det gjaldt om at ødelægge Sven
skernes Skyttegrave i Terrænet mellem Volden og Søerne.
Man bliver indviet i List, Mod-List, Forræderi, Spioneri
og Smughandel — alt dette trivedes naturligt under disse
Forhold, hvor Fjenden i saa lang Tid laa Byen ganske nær.
Men Aanden var saa god i det belejrede København, at
de daarlige Tendenser og de lyssky Handlinger ingensinde
fik Overtaget. Man holdt ud, baade før og efter Stormnat
ten, og frelste derved Danmark og det danske Folk.
Der er Grund til at mindes, hvad dengang skete. Og der
er god Grund til at lære disse Begivenheder at kende, som
jo førte direkte til det arvelige Kongedømme og Enevæl
den — altsammen Resultater af den Kamp, der førtes mod
Adelens misbrugte Magt, en Kamp, der ikke blev Kongens
12