Der staar ved Lund en Bautasten
Af Hans Hartvig Seedorffs Recitativ til Livgardens 300 Aars
Jubilæum d. 30. Jun i 1958 gengives her — med Digterens
Tilladelse — den Del, der handler om Stormen paa Køben
havn, og de Vers, hvori Afslutningen paa alle dansk-svenske
Kampe slaas fast.
De retter sig, de døde Mænd.
Til Kalveskindets dumpe Klang
genfinder de den Rytmelov,
de lystrede engang.
Eri March i Rum, en March i Tid, —
tre Hundred Aar er Toget langt!
Dog er hvert Fodslag fast som før,
hvert Værge lige blankt.
Som Bølger skifter paa et Hav,
saaledes skifter Trop med Trop.
Og Lys fra fjerne Tidehverv
forløses og slaar op.
Thi Garden og vor Skæbnes Løb —
hvem skiller vel de tvende ad!
De deler samme Sagabog,
De fulgtes Blad for Blad.