Previous Page  15 / 331 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 15 / 331 Next Page
Page Background

Borgerhuse findes i Byens snævre Gader. Et Par af disse

sjældne, mere end 300 aarige Byhuse gik ubemærket med

i de sidste store Sanerings-Nedrivninger.

Men endnu nærmere staar os hele dette Frederik den

Tredjes København, naar vi ser paa, hvad der skete i For­

bindelse med Svenskekongens uventede Belejring af Dan­

marks Hovedstad. Med Ulykken lige for Øjnene udstedte

Kong Frederik Manifester, hvori Byens Borgere ikke blot

opfordredes til at modsætte sig den svenske Trusel med

Vaaben i Haand, men tillige opildnedes til Følelse af Fæ l­

lesskab med Konge og Fædreland gennem Løfte om F r i­

hedsgoder, som Borgerskabet aldrig før havde kendt. Hele

Spændingen mellem Konge og Adel saavel som mellem

Adel og de øvrige Stænder fik pludselig en afgørende

Drejning gennem disse Løfter og ved Kongeparrets hele

heroiske Holdning i Farens Stund. Blev end ikke alle Løf­

ter opfyldt straks, blev der dog lagt en saa fast Grund un­

der Frihedsværket, at vi paa mange Omraader kan sige,

at vi lever under Frederik den Tredjes Regeringsværk

endnu den Dag i Dag. Ogsaa paa det Omraade — ved Be­

tragtning af Samfundets Struktur — maa vi føle os nær

knyttet til det København, der kæmpede for Byens og

Landets Eksistens for tre Hundrede Aar siden.

Beretningerne er mærkværdigt mange. Ikke blot et stort

Dokumentmateriale er til Raadighed for den, der søger

autentisk Oplysning om, hvad der skete i de begivenheds­

rige Tider, men flere Beskrivelser, ført med stor Akkura­

tesse fra Dag til Dag, blev bragt i Trykken allerede i

samme Aar, som Belejringen hævedes. Fra den 8. August

1658 til 1. Jun i 1660 beskrives i smaa Vers paa Latin og

Dansk hver eneste Hændelse, stor eller lille. Det er Hr.

Hendrick Madsen Vallensbeck »Præst udi Voris Nye

Quest-Huus oc Guds Ords Medtjenere til Holmens Kircke

hersammesteds«, der med kongelig Bevilling og Eneret

befordrede sin Diarium i Trykken. Om det er Lune eller

bare Naivitet, der præger disse enkle Vers, er ofte svært

at afgøre; men ægte er det:

11