17 / 331
alene, men Kongens og hele Folkets. Grundlaget for et frit,
demokratisk L iv i Danmark blev lagt i de Dage.
Prøv at se paa det som noget
nærliggende.
Og prøv at
sammenligne med, hvad den nulevende Generation af
Danske har oplevet. Man vil da se, at Borgernes Beslut
somhed og Mod, fuldstændige Opofrelse for Fædrelandet,
meget ligner den Frihedkampens Følelse, som vi oplevede
under Besættelsen af Danmark i 1940: mod Forventning,
trods givne Løfter, kom Fjenden over os paa Stimands
Manér. Men medens i 1940 Beslutsomheden helt var over
ladt til den enkelte — Soldaten paa Marken d. 9. April og
siden Borgeren »under Jorden« — saa var for 300 Aar si
den alle enige om at sætte sig til Modværge i det indeslut
tede København, haardt og alt opofrende.
De oplevede Dyrtid og Nød, de frøs, de sultede og maatte
savne alle de smaa Bekvemmeligheder og timelige Glæder,
som Bymennesker bliver saa afhængige af. De stod sam
men og holdt ud, trods Forræderi, Sortbørshandlere og
Værnemagere; de havde alle de samme Fænomener at
slaas med, som vi lærte at kende i Danmarks sidste Be-
sættelsesaar. De lærte onde Rygter at kende, ildevarslende
Forlydender om, hvad Fjenden havde i Sinde at foretage
sig, nedslaaende Sladder om de Personer, som Befolknin
gen havde at sætte sin Lid til og se op til — og fatale Ryg
ter om katastrofale Uheld for den Hjælp udefra, som var
Livshaabets Grundpille.
Selv om Københavns Forsvarere var »sig selv« hele Ti
den — idet Fjenden dog dengang stod uden for Byens
Volde — saa var det alligevel vanskeligere at imødegaa
Rygter i de Tider, hvor de virkelige Meddelelsesmidler
var saa faa og ufuldkomne. Kongens og Raadets Publika
tioner i Form af Opraab og Forordninger, slaaet op paa
Raadhusporten og paa Kirkens Døre, var de virksomste
Meddelelsesmidler — og er for os i Dag den sikreste Kilde
at øse Viden af. For de er jo alle bevaret i Arkiverne fra
dengang.
Danmark er blevet meget mindre siden da. Men vi har
dog ogsaa oplevet den Dag, da Landet igen blev større,
13