I Københavns Gader vrimlede det i de Dage med grønne
Træer. En skyggende Lind eller to foran Husets Dør,
smagfuldt og hyggeligt anbragt ved Stentrappen, der førte
op til Indgangsdøren, var en Ting, man satte stor Pris paa.
Paa alle Torve og aabne Pladser voksede Træer, mest Lin
detræer, men ogsaa andre Arter, selv Frugttræer, fandtes
i Gaderne.
De mange Træer gjorde Nytte paa flere Maader. Dels
gav de Skygge i Stuerne, og dels tjente de til at lette Orien
teringen i en Tid, da Nummerering af Gadens Huse endnu
ikke var indført. Først i 1771 udsendtes en Forordning om
Husenes Afmærkning med Nummer over Indgangsdøren
og samtidig indførtes den praktiske Foranstaltning, at Ga
dens Navn skulde være at læse paa Hjørnehusenes Mur.
Indtil da havde man været henvist til almindelig Beskri
velse: det røde Hus ved det grønne Træ — eller: to Huse
fra de tre store Linde. Hertil kom yderligere de nærings
drivende Borgeres prangende Laugs- og Forretningsskilte,
der udgjorde et helt Kapitel for sig i Byens Beskrivelse.
Bagerens Kringle, Skomagerens forgyldte Støvle og Bad
skærerens Metalbækken antog mange Steder saa kæmpe
mæssige Dimensioner, at de virkede i høj Grad generende,
saavel for Husets Beboere, der ikke kunde sove om Nat
ten, fordi de tunge Skilte knirkede og skreg i deres rustne
Metalhængsler, naar Nattevinden rev og sled i dem, som
for Gadens Fodgængere, der gik i evig Skræk for at faa
et af disse Uhyrer ned i Hovedet. Men Farve og Form var
der over Gadebilledet. Endnu vedligeholdtes Renaissan-
cens Farveglæde, og Københavns gamle Ejendomme straa-
lede med røde, blaa, gule og grønne Facader; i adskillige
Tilfælde saas flere Farver anvendt paa samme Hus, i vand
ret Lagdeling. Husenes arkitektoniske Stafferinger blev
fremhævet ved fantasifuld Bemaling, og mange Steder
var der ligefrem malet grønne Planter og Træer paa Hu
sets Mure.
Men
selve Gaden
— her hørte Idyllen op, og her kvaltes
megen Livsglæde i Dunst og Skarn. Der var mange Grunde
til Elendigheden; derfor holdtes den vedlige gennem Aar-
2*
19