Previous Page  23 / 331 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 23 / 331 Next Page
Page Background

I Københavns Gader vrimlede det i de Dage med grønne

Træer. En skyggende Lind eller to foran Husets Dør,

smagfuldt og hyggeligt anbragt ved Stentrappen, der førte

op til Indgangsdøren, var en Ting, man satte stor Pris paa.

Paa alle Torve og aabne Pladser voksede Træer, mest Lin­

detræer, men ogsaa andre Arter, selv Frugttræer, fandtes

i Gaderne.

De mange Træer gjorde Nytte paa flere Maader. Dels

gav de Skygge i Stuerne, og dels tjente de til at lette Orien­

teringen i en Tid, da Nummerering af Gadens Huse endnu

ikke var indført. Først i 1771 udsendtes en Forordning om

Husenes Afmærkning med Nummer over Indgangsdøren

og samtidig indførtes den praktiske Foranstaltning, at Ga­

dens Navn skulde være at læse paa Hjørnehusenes Mur.

Indtil da havde man været henvist til almindelig Beskri­

velse: det røde Hus ved det grønne Træ — eller: to Huse

fra de tre store Linde. Hertil kom yderligere de nærings­

drivende Borgeres prangende Laugs- og Forretningsskilte,

der udgjorde et helt Kapitel for sig i Byens Beskrivelse.

Bagerens Kringle, Skomagerens forgyldte Støvle og Bad­

skærerens Metalbækken antog mange Steder saa kæmpe­

mæssige Dimensioner, at de virkede i høj Grad generende,

saavel for Husets Beboere, der ikke kunde sove om Nat­

ten, fordi de tunge Skilte knirkede og skreg i deres rustne

Metalhængsler, naar Nattevinden rev og sled i dem, som

for Gadens Fodgængere, der gik i evig Skræk for at faa

et af disse Uhyrer ned i Hovedet. Men Farve og Form var

der over Gadebilledet. Endnu vedligeholdtes Renaissan-

cens Farveglæde, og Københavns gamle Ejendomme straa-

lede med røde, blaa, gule og grønne Facader; i adskillige

Tilfælde saas flere Farver anvendt paa samme Hus, i vand­

ret Lagdeling. Husenes arkitektoniske Stafferinger blev

fremhævet ved fantasifuld Bemaling, og mange Steder

var der ligefrem malet grønne Planter og Træer paa Hu­

sets Mure.

Men

selve Gaden

— her hørte Idyllen op, og her kvaltes

megen Livsglæde i Dunst og Skarn. Der var mange Grunde

til Elendigheden; derfor holdtes den vedlige gennem Aar-

2*

19