ledning af 250-Aaret for Stormen paa København. For
klaringer til Sammenligning mellem før og nu gives alt-
saa i 1909 — men Sceneriet, der skildres, er 1658:
Roskildevejen fører os ind mod Vesterport. Naar vi er
kommet forbi Set. Jørgens Sø, begynder Brolægningen, og
Landevejen faar nu Navn af den lange Stenbro; vi befin
der os i Forstaden uden for Vesterport. Denne Forstad,
der laa i Egnen omkring Frihedsstøtten, var kun lidet
anselig; her var Slagterboder, Reberbaner og Møller med
enkelte Beboelseshuse imellem. Men paa højre Haand, om
trent paa Tivolis og den nye Jernbanestations Grund
(1909), laa dog et særdeles herskabeligt Anlæg, nemlig
Dronningens Enghave, der dengang svarede til sit Navn,
og var Dronning Sofie Amalies egen Lysthave. Den var
smukt indrettet med Fiskedamme, Lysthuse og sjældne
Planter, og af Hensyn til den, var der aabnet en særlig
Gennemkørsel gennem Volden i Fortsættelse af den Løn
gang, der forbandt Slotsholmen med Byen. Denne Gen
nemkørsel fik man nu travlt med at lukke igen, da F jen
den stod uden for Portene, og selve Haven blev i Belej
ringens Tid fuldstændig ødelagt. Alene Navnet blev til
bage; men »Dronningens Enghave« var efter den Tid kun
en almindelig Eng, der brugtes til Græsning og Høslet.
Vesterbro var dengang betydeligt smallere end nu. Kyst-
Linien gik omtrent langs Tietgensgade og Ny Halmtorv, og
mellem Dronningens Enghave og Slotsholmen skød en
Bugt af Kalvebodsstrand sig helt op til Vartov. Her endte
altsaa Byen. Hele Frederiksholmkvarteret og alle Gaderne
ved Langebro laa dengang endnu paa Havets Bund. Fra
Hjørnet ved Vartov kunde man se over aabent Vand til
Amager, omntrent en Fjerdingvej borte. Der skulle endnu
fra begge Sider fyldes meget op, før Langebro paa dette
Sted kunde spænde over Løbet.
Den lange Stenbro fører os ind mod Vesterport, der
stod for Enden af Vestergade. Lidt Syd for Vesterport var
Vandet i Stadsgraven opstemmet ved en muret Kam tværs
over Graven, hvorved det lededes ind gennem Volden og
fortsatte som et Vandløb ned gennem Voldgaden. Det drev
23