12 / 331
Betragt den første djærve Flok
af Gøngeblod og Adelsæt,
der har du Aanden, Gardens Aand,
var den end kludeklædt.
Da Sverrigs Sejrstjerne steg
i samme Takt som Danmarks faldt,
da blev Kong Fredriks »Trouper« til,
de fødtes, da det gjaldt.
Saa traadte de den første Dans
(en Dødsdans i det hvide Telt!)
med Sm il ført op af Rosenkrantz
og Frederik Ahlefeldt.
Og bleg som Sne og kold blev den,
som Garden krysted i sin Favn.
Dér fik det første Fanebaand
sin Indskrift, — »København«.
Et Jordelagen, glimrehvidt,
var om den slagne Fjende svøbt.
Men i hans Ild blev Kongens Mænd
hans Vagt, forsvarlig døbt.
De havde stolet fromt paa Ham,
der skænker Se jr og Vaabenheld,
men ogsaa fulgt det næste Bud:
at stole paa sig selv.
Og de fik Brug for al den Tro,
som holder oppe, bærer frem,
naar Skæbnen skriver Mandskab ud
til Kamp for Hus og Hjem.
De stred ved Nyborg, Malmø, Lund,
ved Helsingborg og Christiansstad.
Hvert Navn gav dem et Mindedigt,
hvert Slag et Laurbærblad.