14 / 331
Et Ord til Indledning
Danmarks Udslettelse af Rigernes Tal — det var Indsatsen
i Kampen om København for 300 Aar siden. Kulminatio
nen var jo Stormen, som fandt Sted i Frost og Sne Nat
ten mellem d. 10. og 11. Februar 1659; men Københavns
ca. 27.000 Indbyggere døjede Rædslen, Sulten og Be le j
ringens Nød lige fra den Augustmorgen i 1658, da svenske
Ryttere viste sig foran Byen og til den Junidag i 1660, da
København igen aabnede sine Porte.
Der er Grund til, at vi mindes disse Begivenheder; og
det har været Skik at fejre Mindedagen for Stormen paa
København hver Gang et helt eller et halvt Sekel var hen-
rundet.
Begivenheden er ikke saa fjern, som man skulde tro.
Jarm ers Taarn og Resterne af de gamle Befæstnings
volde markerer endnu Linien, der dengang brat afskar By
fra Land. Terrænet mellem denne Linie og Søerne var
Slagmarken, hvor der kæmpedes under de Udfald, som
foretoges fra Fæstningen, navnlig i Belejringens første
Maaneder. Mange af de offentlige Bygninger ligger i Dag
ganske uændrede i Bybilledet og taler fortroligt til os om
Livet i det lille, til daglig hyggelige København, der endnu
havde saa god Plads inden for Voldene, at Adelens og
Storkøbmændenes Gaarde havde store, grønne Haver, og
at der mangfoldige Steder fandtes Plads til baade Stalde
og Ladebygninger bag Beboelseshusene. Nogle faa af de
store Huse, der tjente til Vinterbolig for Landadelens
Mænd, findes endnu; men de efterfølgende store Bybrande
har haft til Følge, at mærkværdigt faa af de almindelige
10