34 / 331
gaderne dengang saa ud: 5-6 Alen var en almindelig Gade
bredde, men »Gangene,« der bugtede sig gennem Porte og
mellem Bagbygninger var ofte endnu smallere. Ogsaa til
den anden Side havde Østergade et lignende Naboskab,
her laa Peder Madsens Gang, Pistolstræde, Didrik B ad s
kæ rs Gang og Prammandens Gang i Grønnegade. Men
forøvrigt fandtes saadanne Gange i alle Byens Kvarterer:
Nissegangen i Læderstræde, Kandestøberens Gang i Fiol
stræde, Kærlingegaarden i Set. Pedersstræde, Tjæreballen
i Studiestræde, Næbdybet, Sortefej erens Gang, Hatte
magergangen o. s. v., foruden de tidligere nævnte ved
Vestergade.
*
For 100 Aar siden — i Aaret 1858 — udkom en lille
»Kortfattet Beskrivelse af Kjøbenhavn og dens Beleiring
i 1658-60,« skrevet anonymt under Mærket P. G. — og
udsendt paa C. W. Stincks Forlag. Selvfølgelig er det
hovedsagelig de samme Ting, der nævnes; men det er alli
gevel en helt anden Maade at betragte Tingene paa, der
her spores. Skønt Forfatteren fortæller en 200 Aar gammel
Historie, er han Oplevelsen meget mere nær end den For
fatter, der 50 Aar senere har skrevet den foranstaaende
Københavnsbeskrivelse. Tænk, at P. G. kan indlede med
at erklære, at i 1658 (altsaa to Aarhundreder tidligere) var
København af nogenlunde samme Omfang som nu. Og
dette »Omfang,« hvormed han tænker paa Byens geogra
fiske Udstrækning, beholdt Byen jo lige til det nittende
Aarhundredes Slutning, da »de rev Voldene ned.«
Saadan er Fæstningsbyens Skæbne. Den fyldes stærkere
og stærkere, Husene bygges saa tæt, at de tager Lys og
Luft fra hinanden, de bygges højere, og baade Kælderrum
og Tagkamre inddrages i Beboelsen, der bygges Huse helt
ud til Voldens inderste Kant — og saa først sprænges
Byens Rammer, og Voldene gives til Pris for Udviklingen.
Men man maa sige, at det gamle København holdt længe
ud bag sine Volde — ogsaa i denne Henseende. Til P. G.s
hundredaarige Skildring skal forud føjes den Oplysning,
at Figuren paa den høje Sø jle i Københavns Havn stod
30