Previous Page  24 / 123 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 24 / 123 Next Page
Page Background

i.7

29 og 30 give de a b s o l u t h ø j e s t e p o s i t i v e og n e g a t i v e F o r a n d e r l i g h e d e r ,

der have fundet Sted fra en Dag til den næste i hele Aarrækken, de ere: + n ,°9 og

-f- 1 2,°2. Den sidste Række i Tabel 2 viser endelig F o r h o l d e t me l l em An t a l

S t i gn i ng e r og An t a l F a l d i Da g e n s Mi dd e l t emp e r a t u r fra D a g til D a g ;

som man ser, er der flere Stigninger end Fald i Temperaturen for de Maaneder, da

Normaltemperaturen stiger (sammenlign Rækkerne 1 og 31); kun August danner en

Undtagelse, idet Normaltemperaturen falder i denne Maaned, medens Stigningernes

Antal fra Dag til Dag er om end ubetydeligt større end Faldenes Antal (Forholdet

= 1,01). — Hvis man inddeler Temperaturens Foranderlighed fra Dag til Dag i

Klasser, faa vi, at der uden Hensyn til Fortegnet forekommer følgende Forandringer

som Gennemsnit for alle Maanederne: 74 Procent fra o—2 ° (70 i Maj, 80 i August

og September), 22 Procent fra 2—4 0 (18 i August og September, 25 i Maj—Juli) og

4 Procent over 4 0 (2 i August—September, 7—8 i Januar og Februar); en Stigning

eller et Fald i Temperaturen fra Dag til Dag paa over 8° forekommer sjældent, men

er dog forekommen, ifølge Tabel 2, Rækkerne 29 og 30, i alle Maaneder undtagen i

August.

Ved at betragte den sidste Colonne i Tabellerne, Side I—IV, der angiver

hvert Aars Middeltemperatur, bliver det let iøjnefaldende, at der ef t er 1 8 3 3 f i nde s

me ge t faa A a r med s ær l i g hø j e M i d d e l t emp e r a t u r e r , idet vi herved forstaa

Aar med en mindst 1 0 for høj Middeltemperatur, altsaa, idet Normalen for Aaret er

7,°5, Aar med mindst 8,°5; der findes nemlig efter 1833 kun 4 særlig varme Aar:

1834, 46, 63 og 72. Derimod er der efter 1833 et stort Antal særlig kolde Aar

(mindst 1 0 under Normalen), i Alt følgende 13 : 1838, 39, 40, 44, 45, 55, 64, 67, 70,

71, 79, 81 og 88. Opgøre vi paa samme Maade Aarene før 1833, finde vi n særlig

varme, men kun 3 særlig kolde Aar, de sidstnævnte ere: 1805, 14 og 29, saa at der

altsaa før 1805 (o: i 23 Aar) ikke findes et eneste særlig koldt Aar, derimod 7 særlig

varme. Medens man saaledes i Almindelighed maa sige, at de varme og kolde Aar

have vexlet, er der d o g i de s i ds t e 60 A a r en N e d g a n g i de v a rme A a r s

An t a l og f o rme n t l i g o g s a a i Aa r e t s Mi dd e l t emp e r a t u r , som det kunde

vær e øn s k e l i g t nærme r e at pa av i s e . I dette Øjemed have vi opgjort Middeltal

for 20 paa hinanden følgende Aar saaledes, at det første Middel omfatter Aarene

1798—1817 (disse ere nemlig de første 20 sammenhængende Aar i Rækken for

Kjøbenhavn), det næste 1799— 1818, derefter 1800—1819 o. s. v., saa at der i hvert

følgende Middeltal udelades det første Aar i det foregaaende Middeltal og medtages

et Aar frem i Tiden; det sidste Middeltal i en saadan Række bliver altsaa for