25 / 123
i8
1874—93. Alle disse Middeltal findes paa Tavle II, Side 56—57, under »Aaret« som
Afvigelse fra Normalen; som det ses, holder Curven sig over Normalen til de 20 Aar:
1820—39, men synker derefter stærkt og naaer sin laveste Stand i de 20 Aar:
1837—
56
; derpaa følger der atter en stærk Stigning til de 20 Aar: 1842—61,
uden at dog Normalen naaes, hvorefter Curven holder sig med temmelig smaa Sving
ninger under Normalen, om den end flere Gange er lige ved at naa denne; Curven
stiger endelig ubetydelig over Normalen i de 20 Aar: 1872—91 for derefter atter
at synke noget. Denne Opgørelse giver naturligvis, da hvert Tal er Midlet af 20 Aar,
kun i store Træk Gangen i Aarets Middeltemperatur; vi have derfor i Tabel 4,
Side 61, opstillet mindre Tidsafsnit; Tallene give Afvigelsen fra Normalen. Efter denne
Tabel har Aarets Temperatur i Kjøbenhavn, saavel i de afbrudte Aarrækker i forrige
Aarhundrede som i de første 35 Aar af indeværende Aarhundrede holdt sig ved eller
over Normalen, hyppigst over denne, især i betydelig Grad i Femaarene 1821—25 og
1 83 1—35; 1836 —45 udgjør derimod en kold Periode, især de fem første af disse Aar,
og fra 1846—90 ere Svingningerne i Aarets Temperatur smaa og hyppigst under
Normalen; vi kunne tilføje, at det sidste Femaar, 1891—95, for Kjøbenhavns Ved
kommende netop fik den normale Temperatur.
For at vise, at A a r e t s T e mp e r a t u r andr e S t e d e r i E v r o p a o g s a a er
un d e r k a s t e t op- og n e d a d g a a e n d e S v i n g n i n g e r , er der i Tabel 4 opstillet
Resultater efter Observationer i Lund, Berlin, St. Petersborg, Paris, London og Turin,
der have Observationer af Temperaturen i 1 10—138 Aar; ved Observationerne i Lund
i Skaane er at mærke, at der i Tiden før 1850 kun er anstillet 2 Observationer om
Dagen, nemlig en Morgen- og en Middagsobservation, saa at Tallene ere noget
usikre; ved Observationerne i Berlin er at mærke, at de ere anstillede i den indre By.
Tabellen viser, at der snart er god Overensstemmelse mellem Kjøbenhavn og Lund,
saaledes i 1806—10, 1 821—25 og senere, snart imellem Kjøbenhavn og London,
saaledes i de 2 varme Femaar 1 821—25 og 1 83 1—35 o. s. v., og man turde vel
heller ikke vente, at Aarets Temperatur skulde følge de samme Svingninger over saa
store Dele af Evropa, som Tallene i Tabel 4 repræsentere.1) I alt Fald have vi i den
]) B ritc k n e r har ganske vist i sin Bog »Klimaschwankungen« faaet en bedre Overensstemmelse,
men han har ogsaa anvendt en stærk Udjevning paa sine Femaars-Temperaturer; han finder
saaledes, at Aarrækken 18 2 1— 35 gennemgaaende udgjør en varm Periode, dog ikke i Sydvest-
Rusland; men tør man sige dette, naar der i denne Periode findes et Aar som 1829, der var et
af de koldeste, der findes i de mere end 100 Aar gamle Observationsrækker for Stationerne i
Tabel 4? gennemsnitlig blev Aaret 1829 nemlig for Turin i,°2 for koldt, for de 6 andre Stationer
i Tabel 4 i,°4— 1 ,°9 for koldt.
Det paafølgende Aar 1S30 var ogsaa temmelig koldt, for de 7
nylig omtalte Stationer o,°6 under Normalen, skønt St. Petei'sborg netop havde den normale
Temperatur. Ligeledes kaldes Perioden 18 36— 50 kold; den indeholder ganske vist mange meget
kolde Aar (ifølge de 6 første Stationer i Tabel 4 ere 1 8 3 7 —40 og 1844—45 o,n6— 1,°6 for