29 / 123
22
8, og i 1861—90 10, medens de kolde Dages Antal i de 3 Perioder gennemsnitlig
var 4, 26 og 15 ; og af Dage med en Middeltemperatur paa 20 ° eller mere havde de
3 Perioder gennemsnitlig 17, 4 og 7 — altsaa dog en Fremgang fra den kolde
Periode før Midten af dette Aarhundrede, men rigtignok ogsaa meget at indhente
overfor Slutningen af forrige Aarhundrede.
Vi skulle derefter undersøge, hv o r v i d t man a f K j ø b e n h a v n s 1 1 0 - a a r i g e
Ob s e r v a t i o n s r æk k e a f en A a r s t i d s T e m p e r a t u r a f v i g e l s e kan s l u t t e til
den næs t e s , altsaa f. Ex. om en varm eller kold Vinter er bleven efterfulgt af et
varmt eller koldt Foraar o. s. v., idet vi til Udgangspunkt kun tage de Aarstider, der
have været mindst 1 0 for varme eller for kolde, medens en efterfølgende Aarstid
kaldes varm eller kold uafhængig af Varme-Afvigelsens Størrelse. Tabel 6, Side 62,
giver Oplysninger i denne Retning: efter en varm Aarstid har den næste ligeledes
været varm i 60—78 Procent, og efter en kold Aarstid har den næste ligeledes været
kold i 59—73 Procent; i det Hele taget er der altsaa størst Sansynlighed for, at en
efterfølgende Aarstid har samme Temperaturafvigelse som den foregaaendex); i
Overgangen fra Efteraaret til Vinteren er Sandsynligheden for samme Temperatur
afvigelse mindst, som Tabel 6 viser.2) Vi have endvidere undersøgt Rækkefølgen af
Sommerens og Vinterens Temperatur; men her stille Forholdene sig ugunstigere, end
naar man slutter fra en Aarstid til den nærmest efterfølgende: efter 33 varme Vintre
var den efterfølgende Sommer nemlig varm i 15 Tilfælde eller kun i 45 Tilfælde af
100, efter 30 kolde Vintre fulgte der en kold Sommer i 60 Procent, medens der efter
en varm Sommer fulgte en varm Vinter i 53 Procent, men efter en kold Sommer
stod Tilfældenes Antal af kolde og varme Vintre netop lige.
Endelig skulle vi omtale Gangen i S o l p l e t t e r n e s An t a l og T emp e r a t u r e n
i K j øb e nh a v n . Naar en saa lang Observationsrække offentliggøres, er det af Interesse
at undersøge den mulige Sammenhæng mellem de nævnte astronomiske og meteorologiske
Talstørrelser, uden at vi dog tør vente os noget tilfredsstillende Resultat deraf; thi slige
Undersøgelser ere foretagne saa ofte uden at føre til Noget, idet der for hastigt af flere
Forfattere er draget Slutninger af altfor faa Overensstemmelser, der senere, naar Ob
servationsrækkerne ere bievne længere, have vist sig ikke at være et Udtryk for en
virkelig Sammenhæng. Solpletternes Antal varierer, som bekendt, fra Aar til Aar,
og der er i dette Aarhundrede indtruflen Maxima i 1804, 16, 30, 37, 48, 60, 70
1) Lignende Resultater har Q u e t e le t funden for Bryssel, E is e n lo h r for Karlsruhe og H a n n
for Wien.
Ved denne Opgørelse maa der dog gøres den Bemærkning, at man jo udelader alle de Aarstider,
der, skønt de kunne have stor Temperatur-Afvigelse, ere fulgte efter en Aarstid med en
Temperaturafvigelse paa mindre end i ° ; saaledes fulgte de 3 meget kolde Vintre: 18 37— 38,
1844—45 og 189 2—93, efter Efteraar med ringe Afvigelse, men disse vare dog alle negative.