![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0032.jpg)
25
var upaalideligt, og dels har Observator ikke indstillet Thermometret en Gang i
Døgnet, hvad den nyere Meteorologis Vedtægter kræve, derfor maa vi her nøjes
med at anføre de højeste og laveste Temperaturer i godt 33 Aar, nemlig saaledes
som disse Stande ere aflæste paa L a n d b o h ø j s k o l e n i T i d s r umme t f ra d. 1.
No v emb e r 1 860 til d. 31 . De c emb e r 1 893 . 1)
Side V—X findes Middel-
Maximums-Temperatur m. m. for hver Maaned i hele Aarrækken. Tabel 9, Side 64—65,
Rækkerne i— 11 meddele en Del Talstørrelser, man kan udlede af disse 33 Aars
Observationer. Skønt Tallene ikke behøve nærmere Omtale, skulle vi dog fremhæve,
at de a b s o l u t e Gr ænd s e r , h v o r i me l l em T emp e r a t u r e n har s v i n g e t , er e
+ 3 2 , 0 5 og -f- 2 5, ° o C, at Kjøbenhavn har gennemsnitlig haft 108 F r o s t d a g e ,
1 5 » S omme r d a g e « (højst Temperatur mindst 25 °) og 31 » I s d a g e « (højst
Temperatur ikke over Frysepunktet) om Aaret. Række 9 giver Sandsynligheden for
en Frostdag for de forskellige Maaneder, det vil sige, at f. Ex. 0,72 under Januar
betyder, at gennemsnitlig 72 °/0 af Dagene i Januar Maaned have Frostdage.
Vi skulle endvidere anføre en Del klimatologiske Data, der ligeledes kunne
udledes af ovennævnte Observationer i 33 Aar, men ikke egne sig til at opstilles i
vor Tabel. P'oruden de Tal, der ere anførte i Tabel 9, Række 4 og 6, og som
angive de absolut højeste og laveste Temperaturer, der ere indtrufne i hver Maaned,
er det af stor Interesse for Landbrugere og Gartnere at vide, at d e r endnu i A p r i l
kan i nd t ræf f e D a g e , da den hø j e s t e T emp e r a t u r kun har vær e t
—
O,04
(d. 9. April 1888; Dagen efter viste Maximumsthermometret 1,05), og at Maj kan
o v e r r a s k e med en D a g med kun + o,° i som hø j e s t e T e mp e r a t u r (d. 13.
Maj 1867; baade Dagen før og Dagen efter var den højeste Temperatur kun 4,01 ).
Den s i d s t e F r o s t er gennemsnitlig indtruffen d. 4. Maj; den absolut seneste
Frostnat indtraf d. 2. Juni (1865), da Minimumsthermometret viste -f- 0,°4; ellers havde
Kjøbenhavn (Landbohøjskolen) ingen Frostnat at opvise i Juni i de nævnte 33 Aar.
I Maj indtraf den sidste Frost 21 Gange blandt 33, efter d. 15. Maj 10 Gange. Den
sidste Frost paa mindst -y 5 0 er gennnemsnitlig indtruffen d. 20. Marts, senest
d. 26. April (1873), forøvrigt temmelig ofte efter Midten af April.
D en f ø r s t e F r o s t er gennemsnitlig indtruffen d. 13. Oktober, tidligst
d. 16. September (1889), ellers ret ofte.i den sidste Trediedel af September. Den
gennemsnitlige Datum for den første Frost paa mindst -f- 5 0 er d. 24. November,
den tidligste Datum d. 17. Oktober (1879).
*) S c h o u w har i »Skildring af Vejrligets Tilstand i Danmark« 1826 udregnet den højeste og
laveste Temperatur for hver Maaned ved Sammenligning med de Temperaturer, han har for 3 — 5
Observationer i Døgnet og støttende sig paa Observationer paa et Minimumsthermometer, der
hang i Rosenborg Have; en saadan Udregning lader sig imidlertid slet ikke udføre.
4