Previous Page  37 / 123 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 37 / 123 Next Page
Page Background

30

V indens Styrke

er i ældre Tider noteret efter en Scala: o—4 ; den nyere Tids Erfaring har imidlertid

godtgjort, at man ikke tør benytte saa faa Tal til Bedømmelse af Vindstyrken. Paa

Nyholms Hovedvagt begyndte man at notere Vindstyrken efter den almindelige

Søscala: 0— 12 allerede i 1798; men desværre er der kun opbevaret Observationer af

denne Art fra Begyndelsen af 1853 (i Videnskabernes Selskabs Forhandlinger); vi

skulle meddele R e s u l t a t e r f or A a r r æ k k e n 1 8 5 3— 90, a l t s a a for 38 A a r ; i

Tiden til 1872 er der observeret 4 Gange i Døgnet, senere 5 Gange, det bliver i Alt

over 60,000 Observationer. Den gennemsnitlige Vindstyrke for alle Vinde er 2,1,

(Scala o—12); med størst Styrke optræder Østenvinden (2,6); derefter har Nordøst,

Nord og Nordvest den største Styrke (2,4), medens Søndenvinden er svagest (1,8).

I de enkelte Maaneder har Oktober—Marts for alle Vinde 2,2—2,5, April—September

1,8—2,0. En Middelvindstyrke i en Maaned paa 3,0 eller mere har kun Østenvinden

haft i Oktober—Januar (3,0—3,1), Nordøstvinden i November (3,3) og Nordenvinden

i November (3,0).

S t o r me n d e K u l i n g (Vindstyrke 7—12) forekommer sjeldent i Kjøbenhavn,

for alle Vinde i 8 Tilfælde af 1000, hyppigst i Oktober—Marts og oftest fra østlige

Retninger. Fuld Storm (Vindstyrke 10—1 1 ; 12 er aldrig noteret) er i de 38 Aar

forekommen i 37 Tilfælde, hvoraf 10 falde paa hver af Vindene Nord og Øst,

4

—6

paa Nordøst og Sydøst, i—2 paa hver af de andre Hovedvinde.

Nedbøren

er maalt fra Begyndelsen af 1769 til Udgangen af 1819, mest ovenpaa Rundetaarn, i

nogle Aar i Kannikestræde, og findes anført paa Tryk med Undtagelse af Aarene

1777

— 1781; men forskellige Omstændigheder atholde os fra at benytte denne Række Ned­

børsobservationer: Maalingen af Nedbøren skete meget uregelmæssig, især om Vinteren,

saa at Nedbøren vel faldt i Maaleren, men den blev ikke maalt hver Dag, saa at

man endog i mange Maaneder lod Maaleren staa ind i den næste Maaned uden at

tømme den; det samme skete sædvanligvis under Frostvejr, saa at Snemaalingerne

maa være aldeles upaalidelige; vi have imidlertid opgjort Nedbøren i alle disse Aar,

men meget faa af dem ere fuldstændige. P. Pe de r s en har i »Skildring af Danmarks

Fugtighedsforholde« 1853 behandlet disse Nedbørsmaalinger tilligemed de senere