MeteorologiskeObservationerKøbenhavn

indtil 1851; han har langt fra udeladt saa mange Maalinger, som der ifølge det

ovenfor anførte burde udelades; og navnlig har han medtaget Nedbørsmaalingerne i

181 6— 19, der uden Tvivl ere fejle: efter at nemlig Maaleapparatet har været under

Reparation (hvilket varede 6 Maaneder), er der i de nævnte Aar maalt umaadelig store

Nedbørsmængder, saaledes i i l Maaneder af 1817 (December mangler) ikke mindre

end 1306 Millimeter, i hele Aaret 1819 J020 Millimeter, Størrelser, der i Sammenligning

med samtidige Maalinger i Lund, 5 Mil fra Kjøbenhavn, maa staa som fabelagtige,

uden at vi dog kunne angive Grunden hertil.1)

Fra d. 1. September 1820 begyndte Nedbørsmaalinger i den gamle botaniske

Have, og fra d. i. Juni 1860 ved Landbohøjskolen, saa at vi, da hele Aaret 1825

samt Januar—April og September—November 1826 ere gaaede tabte, have ca.

72 A a r s Ob s e r v a t i o n e r ove r Ne dbø r e n i K j ø b e n h a v n (i Januar—April 71,

i December 73, ellers 72 Aar). Hver Maaneds og Aarets Nedbørssum er trykt

Side XL II—XL IV tilligemed Femaarene fra 1 83 1.2) Tabel 10, Side 66—67, Rækkerne

1 1 —20, indeholder en Del Opgørelser om Nedbøren. Aarets Nedbør er gennem

snitlig 562 Millimeter og har varieret mellem 769 Mill. i 1841 og 354 i 1865.

Fordelingen paa Aarets 12 Maaneder er saaledes, at Februar og April har mindst

(34 Mill.; Marts har 35), Juli og August mest Nedbør (61 og 65 Mill.); tæt efter

kommer Oktober med 59 Mill.

Der er ikke nogen regelmæssig Gang i Nedbørens Størrelse i Aarets Løb,

hertil maa udkræves en betydelig længere Aarrække; vi se da ogsaa af Rækkerne

° S

)

der kan være en mege t s tor F o r s k e l me l l em N e d b ø r e n i

Ma a n e d e r a f s amme Na vn : medens den største Nedbør i en Maaned varierede

mellem 204 (i December 1833) og 93 Mill. (i Februar 1866 og Marts 1827), har den

mindste Nedbør i en Maaned varieret mellem o og 6 Mill.; herfra maa dog undtages

Som indirekte Beviser imod disse store Nedbørsmængder skulle vi anføre: i de samtidige,

kjøbenhavnske Blade (»Berlingske Tidende« og »Dagen«) og Landbrugstidender findes der Intet

om de stærke Regnskyl, der skal have fundet Sted i rigelig Mængde i disse Aar, og det uagtet

man finder omtalt stærke Regnskyl andre Steder i Landet, saaledes i »Dagen« for d. 23. Maj

18 17 i et Brev fra Maribo og ligeledes fra Ribe og Odense, medens der dog under d. 24. Maj

18 17 klages over det »regnagtige, skadelige Vejr« i 1816. Det vægtigste Bevis mod Nedbørs-

maalingernes Nøjagtighed i 18 18— 19 turde dog være, at der i de originale Observationer i den

gamle botaniske Have for disse Aar Intet findes om de voldsomme Regnskyl, skønt Vejrliget

staar angivet; der var dog intet Maaleapparat opstillet i disse Aar.

2) Heri er ogsaa anført en Nedbørssum for Aarene 18 2 5— 26; de ere interpolerede ved simpel

Proportion efter Lund i Skaane efter 58 Aars samtidige Observationer (18 2 1—80).

Disse inter

polerede Aar ere dog ikke brugt i vore Optællinger. Som man seer i

abellen Side X L II, er

den interpolerede Nedbør i 1826 meget lille (den næstmindste i hele Aarrækken); i alt P’ald var

Sommeren tør, hvad der har inspireret O e h le n s c h lå g e r til et Digt i Juli 1826, kaldet

»Sommertørken«.