39 / 123
32
September, da den mindste Nedbør var 12 Mill. Om den absolute Tørhed i Februar
og April 1842 skulle vi anføre, at der i Videnskabernes Selskabs Forhandlinger under
disse Maaneder staaer, at »der faldt hver Gang saa lidt, at det ej kunde maales«.
Den meget store Forskel i Nedbør indenfor Maaneder af samme Navn giver sig
ogsaa tilkende ved Nedbørens Middel-Afvigelse fra Normalen, der fse Tabel 10,
Rækkerne 17— 18), udgør 42—54 Procent af Middel-Nedbøren, i Februar endog
59 Procent, i September dog kun 29 Procent. I det Hele taget var Afvigelsen fra
Normalen større end + 50 Procent af Normalen i 37 Tilfælde af 100 som Gennemsnit
for alle Maaneder, mindst i September, nemlig 17, størst i Februar, nemlig 57 Tilfælde
af 100. Den s t ø r s t e N e d b ø r i L ø b e t a f 24 T i m e r ses af Række 19; absolut
størst i 1 Døgn var Nedbøren i Juni 1849, nemlig 61,9 Mill.1) (Se forøvrigt Side XLIV).
Med Hensyn til A a r s t i d e r n e s N e d b ø r skulle vi bemærke, at Sommeren
gennemsnitlig faar mere Nedbør end Efteraaret, nemlig henholdsvis 178 og 162
Millimeter; men Forskellen mellem disse Tal er jo temmelig lille, og der findes i
Virkeligheden blandt de 72 Aar et betydeligt Antal, da Efteraaret har faaet lige saa
megen eller mere Nedbør end Sommeren, nemlig ialt 30; ikke sjeldent var Efteraarets
Nedbør langt større end Sommerens, saaledes i 1821 (Efteraar 186, Sommer 56 Mill.),
i 1824 (259 og 148), i 1834 (195 og 74), i 1835 ([44 og 57) o. s. v.; i Aarene
1880—93 indtraf det 8 Gange, sidst i 1893 (Efteraar 272, Sommer 126 Mill.) —
Skønt Vinteren og Foraaret faa betydelig mindre Nedbør (henholdsvis 114 og 108
Mill.), end de 2 andre Aarstider, er der dog 6 Vintre og 6 Foraar, der hver for sig
i sit Aar har faaet mest Nedbør blandt de 4 Aarstider.
Hele A a r e t s Ne d b ø r har, som anført, varieret betydeligt i Løbet af 72 Aar,
mellem 769 og 354 Mill. eller mellem 207 Mill. over og 208 Mill. under Normalen.
Hvis vi samle Aarene i FVrnaar, idet vi her undtagelsesvis medtage 1825—26 samt
1894 og 95, viser Tabel 11, Side 68, der giver Femaarenes Nedbør som procentvis
Afvigelse fra Normalen, hvorledes F ema a r e n e s Ne d b ø r s v i n g e r pa a b e g g e
S i d e r a f No rma l e n ; men det er farligt at støtte nogen Gang i Nedbøren efter
Femaar, da f. Ex. et regnfattigt Aar kan skjules af Aar med megen Nedbør; saaledes
indgaaer det regnfattige Aar 1826 i et F'emaar med stærk Nedbør, fordi de 4 andre
Aar, 1827—30, alle fik megen Nedbør. En mulig Overensstemmelse mellem Sol
pletternes Antal og Nedbøren i Kjøbenhavn er det ikke lykkedes os at finde;
Observationsrækken er desuden altfor kort til, at man derpaa tør støtte noget Resultat.
For Lund har T id b l o m 2) fundet en temmelig bestemt udtalt Regelmæssighed
i Aarets Nedbør, der giver til Resultat for Aarrækken 1748— 1870, at de Aar, der
') Dette Tal er ikke nøjagtigt; thi i Videnskabernes Selskabs Forhandlinger staar anført, at der
endda var løbet Noget over Randen af Regnmaaleren.
2) »Einige Resultate aus den meteorologischen Beobachtungen zu Lund«, 1876.