41 / 146
3 8
D e t vil ses, at a f de 15 4 H e rr e s k ræ d d e r iq d e r er der
kun
21
, der ikk e ere henførte under en b egræn set Specialitet,
og dette kan m a ask e
endda tildels hidrøre fra ufuldstændig
Opgivelse.
D e n største G rupp e af H e rreskrædd erind e rn e er B e n k læ d e -
syersk ern e.
D e r e s L øn er langt under F a g e ts Gennemsnitsniveau,
den staa r mellem K o rs e ts y e rs k e rs og Hand sk esy erske rs Indtægt.
Aarsindtægt
Korset
syersker
Benklæde-
syersker
Handske
syersker
Under 300 Kr.....................
7
28
27
300—400
.........................
16
24
20
Over 400 „ ..................
7
16
14
Ia lt...
30
68
61
Gennemsnitlig Aarsindtægt
355 Kr.
331 Kr.
314 Kr.
En d nu siettere
staa S y e r s k e r
af Børnetøj,
hvorved
næ rmest forstaas D ren g e d ra g te r, de staa med deres G enn em sn its
indtægt 291 K r. midt imellem H and sk e s y e rs k e r (3 14 K r.) og
L in n e d s y e rs k e r (268 Kr.).
D erimod danne V e s t e s y e r s k e r og F ra k k e s y e r s k e r , n avnlig
de første, vellønnede Sp ecialiteter, idet i b e g g e disse G ru p p er
mere end H a lv d e le n har en A a r sin d tæ g t a f o ve r 400 K r.
Den
aarlige Genn emsn itsløn er for V e s te s y e r s k e r om trent
100
Kr.,
for F r a k k e s y e r s k e r omtrent 50 K r. højere end for F a g e t som
Helhed .
V e s te s y e r s k e r n e rangere næst efter D am e sk rædd erin d er
hos F am ilie r p a a S y erske rn es Lønstige.
Det vil saaled es ses, at den tilsyn eladende En sartethed
i Lønningsforholdene mellem de tre største G ru p p er a f S y e r s k e r
ved nærmere B e tra g tn in g opløser sig i temmelig store F o rs k e llig
ligh eder for de to G rupp ers Vedkommende.
Hvad a n g a a r de
øvrige F a g med ko rte re F ag d ann else , ses F o rs k e lle n straks.
D e r
er et Spring fra Ko rse tsy e rsk e rn e, der staa ø verst (med 355 Kr.
i Aarsindtægt), til Hand sk esy erske rn e (med 3 14 K r.) og fra disse
a tter til L in n ed sy e rsk e rn e (med 268 K r.).
Og mellem disse og
Mask erne er der en gab ende Kløft.
D e t er muligt, at S yerskern e
ikke ville ve d k e n d e sig disse stak kels M e nn esk er som deres F a g
fæller, og je g har væ re t i T viv l, om de burde medtages, men har
m e n t at kunn e forsvare det og at burde gø re det, fordi det har
sin store, om end sørgelige In te r e s s e at stifte B e k e n d ts k a b med