46 / 146
43
A ltsaa det b egynd er med, at der p aa det la veste Trin
a f L øn stigen (højst 200 Kr.) er fuldt saa mange med daarligt som
med godt Helbred, paa det andet' Trin (2 0 1— 299 K r.) er der
b etydelig flere med godt H e lb r e d , p aa det tredje (300 K r.)
dobbelt sa a mange, p a a det fjerde (30 1— 400 K r.) næsten tre
Gange saa mange.
Fo r Indtæ gter indtil 400 K r. fø lger med h v er
Stigning i Løn B e d rin g af Helbredet.
Men g a a r man saa vid ere
opefter, holder
H e lb re d e t sig uforandret.
Som det var paa
Lønn ing strin et 3 0 1— 400, vedb liver det omtrent p a a hvert a f de
følgende Lønningstrin. P a a hvert af disse have henved tre F jerde
dele godt eller nogenlunde godt Helbred, lidt over en F jerd ed el
daarligt Helbred.
S p ø rg sma a let om lav Løn eller m iddelstor Løn staar
altsaa i væ sen lig Forb indelse med Helbredet.
O gsaa for de højere Lønningsklasser hæ vd er H elb red et
sin Betydn in g, n aa r de ses i M od sæ tn ing til lav og middelstor
Løn. M e n for Nuan cerne indenfor de højere L øn kla sser er det
uden Betydning.
Godt Helbred b idrager til at hjæ lpe en Sy ersk e
op til en god
Middelløn, for at komme højere behø ver hun
andre E ge n sk a b e r, saa træ d er H e lb re d ets Betydning noget tilbage.
Vil man ud red e F o r h o ld e t ’ mellem Løn og Helbred, kan
man im idlertid ik k e se bort fra, at H e lb re d et i høj Grad a fhæ n g e r
af Alderen.
G o d t H e lb re d følger fortrinsvis med ung A lder,
daarligt Helbred med frem ry k k et Alder.
D e r fremstiller sig da
det Spørgsmaal, om ik k e den Forbindelse, der er mellem daarlig
Løn og daarligt H e lb r e d , simpelthen hidrører fra, at den daarlige
Løn tilfalder de gamle, der i Fø lge deres A ld er have daarligt
He lb re d .
F o r
at b e sv are dette Spørgsmaal er det nødvendigt at
undersøge, hvilket H e lb r e d de Syersker, der tilhøre de forskellige
L ønklasser, i Fø lge deres A ld e r gennemsnitlig skulde have.
Fo r ik k e at faa for smaa T al samle vi Sy ersk e rn e i 3
L øn kla sser, og R e s u lta te t ses da af T av len næste Side.
D enn e T av le viser, at vel skyldes den store Forskel, der
er mellem Helbredstilstanden hos de vellønnede og de daarlig
lønnede S y e rs k e r, for en Del de p aagæ ldende Person ers A lder,
men det er dog kun en mindre Del af Afvigelsen, der paa denne
M a a d e kan forklares.
De a f vore S y ersker, hvis A arsindtægt
er under 300 K r., skulde efter de A ldersk lasser, de tilhøre, tælle
2
V
2
P ro cen t flere med daarligt Helbred end vore S y ers k e r i
Alm indelighed, men de tælle i V irkeligh eden 12 P ro cen t flere
(48 Pct. i S te d e t for 36 Pct.).
D eres Helbredstilstand er altsaa