45
Hvis det nu vis e r sig, a t Forbindelsen mellem Løn og
Helbred er lige stærk for gifte og ik k e gifte, da kan man deraf
slutte, at det er det daarlige Helb red, der er A a rsa g e n til den
daarlige Løn.
F in d e s der derimod ingen Forbindelse mellem
Løn og H e lb re d lios de gifte, da er det kun Lønnens Størrelse,
der p a a v ir k e r H e lb re d e t.
P a a Fo rh a and ma a det jo formodes,
at vi staa overfor et „ b a a d e -o g “ .
B a ad e p aa virk e r Helb redet
Lønnen og L ønn en Helbredet,
M e n hvilken Aarsagsforbindelse
der er den vigtigste og ve jer mest, søge vi belyst gennem Tallene.
H e l b r e d og A a r s i n d t æ g t ,
Aarsindtægt
Ikke gifte
Gifte
Med godt
eller nogenlunde godt
Helbred
Med daarligt
Helbred
Med godt
eller nogenlunde godt
Helbred
Med daarligt
Helbred
Under 300 Kr...............
100
106
68
47
300—400
.................
170
65
35
22
Over 400 „ ............
143
48
19
9
Ialt
413
219
122 •
78
Gennemsnitl. Aarsindt.
385 Kr.
319 Kr.
294 Kr.
266 Kr.
A f
100
S y e r s k e r havd e:
Aarsindtægt
Ikke gifte
Gifte
Med godt
eller nogenlunde godt
Helbred.
Med daarligt
Helbred
Med godt
eller nogenlunde godt
Helbred
Med daarligt
Helbred
Under 300 Kr..............
49
51
59
41
300—400
.................
72
28
62
38
Over 400
.................
75
25
68
32
D e t synes h e ra f at fremgaa, at Forbindelsen mellem Løn
og Helbred er b e ty d e lig sv a g e re for de gifte end for de ikk e
gifte.
Stigningen fra lav Løn til Middelløn ledsages for de ikk e
gifte a f et b e ty d e lig t F rem sk rid t i Helb red, p aa den lave Løn
have over Halvdelen daarligt Helbred, paa Middelløn kun lidt
over en F jerd ed el. F o r de gifte er Furskellen i H elb redstilstand
mellem disse to L øn kla sser kun ringe.
Derimod er den F remgan g
i Helbred, der led sa ge r F rem sk rid te t fra middelstor til høj Løn,




