44 / 146
41
men for de fleste daarlige.
Gennemsnitsindtægten v a r 267 K r.,
altsa a lige under L inn ed syerskern e.
T ilb ag e staa tre G rupp er, der næ rm est maa jæ v n stilles
med Mask erne.
B la nd t disse danne d e h æ k l e n d e med en A ars-
ind tæ gt af 181 Ivr. A ris to k ra tie t, meden s de Kvinder, der leve
a f S æ k k e s y n i n g og af R e p a r a t i o n e r , med en Aarsindtægt af
henholdsvis 1 1 9 og 1 1 7 K r. — altsaa under M a sk ern e — ere
M a rod ø rern e af den h e le A rb ejd shæ r.
D e t er — med e n k e lte
Und ta gelser for R e p a ra tion sa rb e jd et — gam le F o lk , der have
v an skelig t ved at faa A rb ejd e.
E n Sæ k k e s y e rs k e b e g y n d te at
a rbejde i F a g e t i 67 A ars A lderen .
F o r Sæ kkesyn in g er D a g
lønnen som o ftest 50 Øre. A t den kan væ re m eget højere, synes
a t frem ga a af fø lgend e Udtalelse:
„M in Dagløn er v e d a t sy
Sæ k k e
1
K r. 40 Øre, ved at lave Pap irsblom ster
1,20
a 1,40,
ved at hæ kle 30— 40 Øre og ved at haandsy Skjorter — je g har
ingen M a s k in e — 25 Ø re om D a g e n .“
A lt, hvad den p a a
g æ ld e n d e ved sin mang esid ige V irk som h ed bragte det til, var en
A a rsin d tæ g t a f 100 Kr.
D e P e rson er,
der g a n sk e e ller overvejende leve af
R ep a ra tion sa rb ejd e, ere selvstænd ige Næ ringsdrivende, idet de sy
hjemme for Private.
D e r n oteres en daglig Indtægt, som gaar
ned til 10 a 20 Øre, for at lappe.
Man forstaar, at la v e re kan
man ik k e komme.
Der k a n dog ogsaa v e d dette A rb ejd e tjenes
€n nogenlunde god Dagløn, idet en enkelt tjener
1
Kr.
10
Øre
fo r
1
Dags A rbejd e. — En keltv is fo re k omm e som daarlig lønnede
€n, der syr Skindtrøjer, og en, der kan te r Gumm igalosker.
Om de Aarsager, der bestemme Lønnens Størrelse.
Som allerede berørt, er der ogsaa indenfor de enkelte
F a g stor F o rs k e l p aa Lønnen.
D e r forekommer i alle F a g L ø n
s a tse r p aa 200 K r. og derunder og i næsten alle F ag S a tse r paa
o v e r 500 K r.
Hvad er A arsa g e n til denne store F o rs k e l?
I A lm indelighed kan det siges, at Lønnens Størrelse
re tter sig efter Mæng d en og Beskaffenheden af det ydede A r
bejde.
Vi have tidligere set, at en F jerd ed e l af Syerskern e have
haft V an skelighed ved at faa A rbejde, og vi have set, at, medens
34 P rocen t a f S y e r s k e rn e havde A rb e jd e hele A aret, var der
om tren t 31 Pro cen t, som gik ledige i mindst 3 Maaneder.
Det