42 / 122
er delområde 8 præget af gennemgående cykel- og gangstier, hvor der på lange stræk
ninger kun er en forholdsvis smal stribe vegetation langs stierne. Mod syd grænser area
let op til Bispebjerg Kirkegårds Planteskole. På plænen mod øst ligger der en legeplads.
Store dele af områdets træbeplantning er uden underskov og med plæneplejet bund
vegetation. De sydvestlige pilebevoksninger og de nordøstlige ege- og ellebevoksninger
er derimod med tæt underskov af dunet gedeblad, almindelig hyld, almindelig hæg,
komel og snebær. Mod nordvest er der en ellelund med en mere lysåben underskov af
bl.a. solbær og tørst. Bundvegetationen adskiller sig her dog ikke fra de øvrige områder
udover et sparsomt indslag af bl.a. pengebladet fredløs og stinkende storkenæb, som
begge kræver en vis luftfugtighed.
Flere plænearealer var i dette område vanddækkede til langt hen på året. Således for
svandt de sidste pytter på det sydvestligste plæneareal først i midten af maj og på de
nordvestligt placerede i begyndelsen af juni. Græsarterne kryb-hvene og knæbøjet
rævehale, som begge er meget vandtolerante, er her markante plæneindslag, men herud
over ligner delområdets plæner artsmæssigt Utterslev Moses øvrige plæner.
De fleste af områdets staudeengsarealer har tidligere været plæner. Tre af arealerne i den
østlige ende er domineret af rød hestehov, mens de øvrige er mere artsrige med domi
nans af høje stauderarter.
To små områder på få m2 har et markant indslag af ruderatplanter. 1 det sydvestligste
areal tæt ved hjørnet Horsebakken og Mosesvinget stod i 1994 indenfor få kvadratmeter
arterne gold byg, almindelig hvede, skive-kamille, kanariegræs, have-karse, vej-pileurt,
radis og raps. Artsammensætningen tyder på, at dette areal er et vinterfodringsareal.
Det andet lille areal er placeret umiddelbart syd for en askelund i den vestlige del af
området. De usædvanlige arter var her hjulkrone, have-karse, kartoffel, bjerg-knopurt,
have-malurt, sort natskygge og tomat. Artssammensætningen tyder på, at der her har
været henlagt noget havejord.
Det sydvestlige vådbundsområde består af en tagrørsdomineret rørsump, mens de øvrige
vådbundsområder er mere artsrige. I den tagrørsdominerede rørsump er der en interes
sant og stor forekomst af gul frøstjeme (se afsnit om sjældne arter side 35), og i
yderkanten mod staudeengen står nogle store markante formationer af hjortetrøst. Langs
stort set hele bredforløbet findes i dette delområde rørsumpsvegetation. Mange steder
har det en udstrækning på mindre end en halv meter langs bredden.
2.3.9 Delområde 9
Delområde 9 er det nordøstligste område i Utterslev Mose. Dette kaldes i daglig tale for
Grønnemosen eller Højmosen. Det sidstnævnte navn kommer af, at man ved parkan
læggelsen i 1939-43 placerede store mængder afjord, hvor der i dag er fodboldbaner.
Jorden fremkom ved uddybning af bassinerne og opgravning af kanalerne i Utterslev
Mose. Hertil kommer noget overskudsmateriale fra en bygningsnedrivning i 1950’eme.
I dag er området dog sunket noget, og boldbanerne ligger nu kun ca en halv meter
højere end det omgivende parkområde. Delområdet præges af en relativ høj trævegeta-
31