3 Overvågning af svampefloraen
3.1 Indledning - Metode
Undersøgelsen af svampefloraen i Utterslev Mose er udført af biolog Erik Raid, der har
udarbejdet en teknisk rapport til Parkafdelingen. Det er denne rapport, der danner
grundlag for dette afsnit. Der blev i området fundet 83 navngivne arter, hvoraf 2 er
rødlistearter.
Utterslev Mose blev besøgt én gang i hver af månederne maj-november 1994. Fund af
svampearter blev noteret i felten, og sjældnere eller vanskeligt bestembare arter blev
bragt hjem til videre bearbejdning. Der blev lagt vægt på at registrere arternes forekomst
inden for hvert af delområderne, og desuden blev arternes økologi noteret. Alle delom
råder blev besøgt ved hvert besøg; dog er Teglholm kun besigtiget af biolog Kim
Larsen. En detaljeret kortlægning af svampenes udbredelse blev altså ikke udført, idet
opgavens tidsrammer udelukkende prioriterede udpegning af svamperige biotoper og
indsamling af så mange svampearter som muligt.
Foruden disse observationer har Kim Larsen bidraget væsentligt til undersøgelsen ved
at foretage ca. 60 svampeindsamlinger i Utterslev Mose i 1994; dette materiale indgår
som et vægtigt supplement til undersøgelsen.
Det er tilstræbt at bevare tørret belægsmateriale af i hvert fald ét fund af hver af de
observerede arter. Herved er senere kontrol af bestemmelserne mulig. Visse store, let
kendelige arter er dog ikke blevet belagt. Nogle få observerede arter, især inden for
resupinate (skorpedannende) barksvampe og brunsporede hatsvampe, er ikke blevet
bestemt.
1994 var på landsplan et ret specielt svampeår. En lovende optakt til forsommerfloret
blev brat afbrudt af en langvarig tørkeperiode, der gjorde sommerfloret meget sparsomt,
især på de åbne plæner. Regnbygerne satte ind igen fra midten af august og kulminerede
i to meget våde døgn omkring den 15. september. Denne store regnmængde gav et pænt
svampeflor i de næste tre uger, men da den umiddelbart blev efterfulgt af lang tids tørke
kombineret med stærkt udtørrende blæst, var det især svampefloret på de fugtigste
lokaliteter, lukkede skove og moser, der nød godt af regnen. Derimod kom svampefloret
på de åbne lokaliteter, markerne og de plænedominerede parker, aldrig rigtigt i gang. I
skovene var det især de større svampearter, og blandt dem navnlig de
mykorrhizadannende arter (arter, der lever i symbiose med højere planter), der kunne ny
de godt af den koncentrerede regnmængde, mens de mindre arter ikke tålte udtørringen.
Det sene efterår, fra slutningen af oktober, gav derimod en lang periode med stille vejr
med stor luftfugtighed, som især gav fine betingelser for svampearter, der vokser på dødt
træ.
For Utterslev Mose har disse vejrforhold betydet, at der i 1994 har været et veludviklet
flor af mykorrhizadannere tilknyttet de fritstående træer i plænerne, mens forekomsten
37