52 / 122
En sammenfattende karakteristik af Utterslev Mose som svampelokalitet kunne lyde: Et
område, tidligere med pilemoser, som er blevet omdannet til park med græsplæner,
spredte træer og buskadser. Der findes stadig ganske små områder med nogenlunde
oprindelig vegetation. Svampefloraen i Utterslev Mose omfatter især mange arter, der
er knyttet til næringsrig jordbund. Dette skyldes dels den naturligt muldrige jordbund,
dels gødskning af plænerne. Lokalitetens vigtigste aktiv er de store gamle piletræer, som
står i plænerne og i kratskovene. Som svampelokalitet er den af lokal betydning.
3.4 Sjældne arter
Der er i 1994 fundet to arter i Utterslev Mose, der er opført på den danske rødliste over
sjældne og truede svampearter. Ingen af dem er specielt knyttet til oprindelig dansk
natur.
Tjømebær-Stødsvamp
(Xylaria oxyacanthae)
lever på stenene af gamle nedfaldne
tjørnebær. Omsætningen i jordbunden må derfor ikke være for stor på stedet, hvor
tjørnebuskene findes. Arten er let kendelig og findes som regel i store, tætte flokke, hvor
den i forsommeren er meget iøjnefaldende med sine tætte, hvide ugrenede eller svagt
grenede fællesstromaspidser. I Utterslev Mose blev den fundet allerede i 1958 ved
Vestvolden, og i 1981 i Gyngemosen. Denne art blev ved undersøgelsen fundet et par
andre steder i mosen. Arten er i Danmark foruden i Utterslev Mose fundet på Amager
Fælled, på Vestvolden, i Fælledparken, i Botanisk Have og 6 lokaliteter uden for
Københavns-området. Der er tale om en international sjældenhed, som blev beskrevet
i slutningen af forrige århundrede, men som stort set ikke blev fundet i de første tre
ijerdedele af dette århundrede; nu er den dukket op igen flere steder i Europa, bl. a. i
Holland, hvor den er meget talrig på de nyindvundne "polder", og i Tyskland. Den står
på den danske rødliste som en sjælden, potentielt truet art.
Blodplettet Trævlhat
(Inocybe haemacta)
kendes let på kødet, der, når det såres, bliver
blodrødt. Arten kaldes også Blågrøn Trævlhat, men dette navn er mindre velvalgt, da
den højst har et svagt blågrønt skær på hatten som gammel i modsætning til flere
nærstående, mere blågrønne arter. Blodplettet Trævlhat danner mykorrhiza med træer
som bøg, eg og avnbøg; og det var under sidstnævnte, at den stod i Utterslev Mose.
Arten er foruden dette nye fund tidligere fundet på 18 lokaliteter i Østdanmark. Den er
opført på den danske rødliste som en sårbar art.
3.5 Artsgennemgang
Arterne er opført i systematisk rækkefølge. Systematik og navngivning følger med få
ændringer "Danske storsvampe " (det udgivne bind om basidiomyceteme og manuskrip
tet til ascomyceterne). Oplysningerne om hyppighed og økologi i Danmark er også med
få ændringer taget herfra, mens oplysningerne om truethedsstatus er taget fra "Rødliste
'90" (Asbirk, S. 1991). De danske navne Børste-Blækhat, Ellis' Blækhat, Jod-Slørhat,
Blodplettet Trævlhat og Kanel-Keglehat er dannet til denne lejlighed. Hvor intet andet
er angivet, er fundene gjort af Erik Raid.
41