Previous Page  50 / 122 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 50 / 122 Next Page
Page Background

Græsplænerne udgør arealmæssigt en stor del af mosens landområder, og de er også et

vigtigt potentielt levested for mange arter af svampe. Høsletsvamp, Kanel-Keglehat og

Mælkehvid Keglehat kan nævnes blandt disse.

Endelig er udspredt træflis i bede med urter og buske en betydningsfuld næringskilde

for mange/ svampe. Kegle-Mørkhat, Rod-Mørkhat og Høj Posesvamp er arter, som

fortrinsvis eller udelukkende er fundet på denne biotop.

I databilaget 7.3 side 105 er vist forekomsten af de i artslisten opførte svampearter i

vege-tationstyper, og desuden er angivet hvilken emæringstype, de enkelte arter tilhører.

Figur 21.

Svovlporesvamp siddende på gammel hvid-pil.

3.3 Særligt værdifulde områder

Ikke alle områder i Utterslev Mose er levested for lige mange svampe. Fordelingen af

arterne på vegetationstyper kan give et fingerpeg om værdien af delområderne, men der

er store lokale forskelle. De førnævnte vegetationstyper findes i stort set alle mosens

delområder, men deres værdi for svampene er meget forskellig. Generelt er de bedste

steder dem, hvor mikroklimaet er fugtigt, hvor jordbunden er uforstyrret, og hvor de

oprindelige vedplantearter er bevaret. Her er artsdiversiteten størst, og det er her, der er

størst chance for at finde sjældne arter. Et enkelt års observationer giver ikke mulighed

for med sikkerhed at udtale sig om værdien af alle vegetationstyper og småarealer. Der

kan dog godt peges på nogle mindre områder, hvor der er fundet mange interessante

arter.

39