51 / 122
Store gamle træer har stor værdi for mykorrhizadannende svampe, særlig hvor de står
frit med lav græsvegetation omkring sig. Det bedste område har vist sig at være stræk
ningen på Østmosens nordøstside (betegnet A, figur 22), hvor en samling store piletræer
giver basis for tilstedeværelsen af en lang række arter. De store piletræer er i det hele
taget særdeles værdifulde for svampelivet, hvor de end står i mosen.
Af trægrupper med plantninger af løvtræer kan især fremhæves grupperne på Mosesving-
plænen i mosens sydøstlige del
(B,
figur 22). Her er der ringe undervegetation og god
muldbund. Findestedet for Blodplettet Trævlhat ligger her (se "Sjældne arter" side 41).
Der er tre områder med kratskov, som bør fremhæves (C, figur 22): Dels et poppelom
råde i mosens nordøsthjøme, hvor der er i nogen grad uplejede partier på tør bund. Dels
Nattergalekrattet centralt mod nordvest, der ligger på mere fugtig bund. Dette område
indbefatter forholdsvis meget dødt træ. Og endelig området omkring Bademosen i nord
vest (inklusive de tilstødende naturområder i Gladsaxe Kommune), hvor der findes
uforstyrret fugtig jordbund. Sumpskoven i den sydøstlige del af Midtmosen og andre
partier af kratskov langs bredderne bærer præg af vandstandssænkning; et tykt udtørret
tørvelag i jorden er erfaringsmæssigt en ringe grobund for svampe.
Den bedste rørsump og høj staudeeng, som blev besøgt, er den vidtstrakte og meget
højtvoksende staudeeng i mosens nordøsthjøme
(D,
figur 22).
Af græsplænerne er der i 1994 kun fundet årsag til at fremhæve de sydvestligste dele
af Højmosen (E, figur 22), hvor der har været ret fugtige jordbunds- og mikroklima
forhold.
40