Ud over på Langholm findes et andet staudeengsareal i den sydøstlige del af delområdet
i og ved Sumpskoven. Vestligst i dette staudeengsområde befinder sig en lav vold langs
vandet. Den består af materiale fra kanaloprensninger. Vegetationen består her fortrinsvis
af klondannere som gyldenris og rejnfan samt butbladet skræppe og flere tidselarter.
Denne vegetation fortsætter et stykke øst for volden. Området skråner nedad mod øst,
og den østligste del af staudeengsområdet var endog vanddækket til frem i maj måned
i 1994. Vegetationen kom her først rigtig i vækst i løbet af juni. Også i denne våde del
af arealet blev vegetationen efterhånden domineret af tidsler og tildels af arter af mælde
og gåsefod. 1 slutningen af juli var dette område ligeså ufremkommeligt som arealet
langs volden.
Vådbundsvegetationen i den nordvestlige del består næsten udelukkende af den tagrørs-
dominerede rørsump. På Langholm går nældesilke helt ud i denne zone. I den øvrige del
specielt ved Sumpskoven er den artsrige rørsumptype mere fremtrædende. Af arter, der
ikke er så almindelige i den øvrige del af mosen, kan nævnes strand-kogleaks, vand
mynte og strand-skræppe.
Stort set alle øer i Utterslev Mose er domineret af tagrør (Teglholm undtaget, se afsnit
2.3.3 side 19). Flere af øerne særligt i Midtmosen og i Østmosen (delområde 8) har store
fuglekolonier domineret af hættemåger. Disse foretrækker en meget lav vegetation spe
cielt om foråret i rugeperioden. Hættemågeme er dog også selv kraftigt medvirkende til
at holde vegetationen nede. I randen af øerne findes en smal, men ofte artsrig
rørsumpsvegetation med bredbladet dunhammer, smalbladet dunhammer, gul iris, vand
skræppe og gifttyde som markante indslag.
2.3.7 Delområde 7
Delområde 7 befinder sig syd for Østmosen. I området findes udelukkende vegetations-
typerne skov/krat og plæne. Den store centrale plæne er næsten hele vejen rundt om
kranset af træer. Mod vest deler området skel med villahaver. Hovedparten af plænen
er udlagt til fodboldbaner, hvortil fodboldklubben Stefan er tilknyttet. Mod syd ved
Engsvinget ligger en naturlegeplads.
De fleste trægrupper består af højstammede, velvoksne træer, og i lighed med de fleste
steder i Utterslev Mose er undervegetationen domineret af kornel. Bundvegetationen er
også her domineret af bl.a. almindelig hundegræs, hulsvøb, vild kørvel, løgkarse,
mælkebøtte, marts-viol, vorterod og krat-ærenpris.
I de nordlige lunde af primært avnbøg kan der dog træffes en mere skovbundslignende
flora med indslag af bl.a. nældebladet klokke, skov-salat, skov-skræppe, dunet steffensurt
og specielt mod øst skov-viol.
Den vestlige træbevoksning langs villahaverne adskiller sig herfra ved, at træerne i
reglen ikke er over 4 meter høje. Træarterne er her fortrinsvis tjørn og birk, der er
énstammede uden undervegetation. Bundvegetationen er her præget dels af indslag fra
haverne og dels af græsser. Arealet under træerne slås som plæne.
Hvorvidt gul anemone, hvid anemone og hulrodet lærkespore er haveindslag i dette om
råde, kan ikke siges helt sikkert, men i lighed med "kultur”-hønsetarm, kermesbær og
28