Vådbundsvegetationen i delområdet består af et relativt artsrigt og stort overgangsrigkær
i den vestlige del af mosen. Området mod nord og øst er en tagrørsdomineret rørsump.
Rørsumpen langs bredden er dog relativ artsrig.
Brudelys er indtil 1993 kendt fra en lokalitet på den sydøstlige bred, men i 1994 blev
den ikke genfundet. Den er dog næppe forsvundet fra området.
Flydebladsplanten bukkeblad findes sparsomt ud for bredden i den sydlige del. Større
formationer af sø-kogleaks står især ud for den nordvestlige bred. Af den resterende
åbne vandflade i Kirkemosen er op mod 30 % dækket af flydebladsplanteme hvid
åkande og specielt gul åkande i juli og august måned.
2.3.6 Delområde 6 med øer
Dette delområde omfatter primært arealerne omkring Midtmosen. Delområdet er præget
af gennemgående cykel- og gangstier, der på lange strækninger udelukkende er omgivet
af smalle striber vegetation. På disse strækninger domineres synsindtrykket af mosens
tagrørsbevoksede fugleøer. Det nordvestlige hjørne af delområdet præges endvidere af
tætte pilekrat og af den vegetationsmæssigt set meget spændende halvø Langholm. (Se
neden for). De 4 tagrørsbevoksede småøer lige syd for Langholm blev adskilt fra holmen
ved opgravningen af kanaler i vinteren 1989-90. Kanalgravningen blev gennemført for
at tilgodese fuglelivet i dette område. Den sydøstlige del af delområdet præges af tæt
kratskov. Denne betegnes i daglig tale Sumpskoven. Ved Mosesvinget er der placeret
en mindre legeplads.
De smalle arealer med træbeplantning er mod syd præget af dels en tæt undervegetation