Previous Page  31 / 122 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 31 / 122 Next Page
Page Background

ærenpris. Centralt i den sydlige del kan bemærkes et indslag af plettet ingefær. P.g.a.

sin giftighed, sit markante udseende (se figur 15 side 25) og en særpræget bestøvnings­

biologi har den ofte stor bevågenhed fra publikum. Som andre steder i mosen må den

dog anses som værende kommet fra haver.

Plænerne i det sydvestlige hjørne ud til Pilesvinget adskiller sig fra, hvad man normalt

finder i Utterslev Mose. Plænen er her specielt i det tidlige forår meget belastet af et

stort antal grågæs. Store områder bliver græsset ned til rødderne med større mudrede

områder til følge. Enkelte plantearter bliver ikke afgræsset, hvorfor et tæppe af gåse-

potentil med små tuer af f.eks. butbladet skræppe og horse-tidsel karakteriserer området

fra hen på sommeren. Da det er et isoleret tilfælde, synes det dog fornuftigt ikke at gribe

ind og lade fuglene udnytte området. P.g.a. fuglenes tæthed her er det samtidig en meget

anvendt fuglefodringslokalitet for bl.a. børnehaver.

Langs Pilesvinget findes flere små områder, hvor jorden i 1992-93 har været blotlagt,

bl.a. i forbindelse med at tre overløbsbygværker er blevet fjernet fra mosens vestende.

På trods af, at der samlet kun er tale om 8-10 m2, findes der her op mod 40 forskellige

arter af ruderattypen. Der er bl.a. tale om læge-jordrøg, stinkende karse, sort natskygge,

fliget tvetand og skærm-vortemælk samt arter af kamille, svinemælk og vejsennep.

I plænearealet i det nordøstlige hjørne findes to små tilplantninger af rød-el. De er

plantede i forbindelse med skolernes "Operation Dagsværk" i 1990, men de synes i

øjeblikket ikke at ville etablere sig og danne de tilsigtede lunde.

Staudeengen nord for mosen er meget domineret af græs med bl.a. draphavre, almindelig

kvik, eng-rottehale og eng-rævehale. Også de meget næringskrævende arter tornet salat,

ager-tidsel og kruset tidsel er karakteristiske indslag, ligesom der står større formationer

af gyldenris og specielt hjortetrøst ud mod rørsumpen. Området har indtil for få år siden

Figur 11.

Krydsningen eng-nellikerod x feber-nellikerod på Teglholm.

20