34 / 122
fugtigt op til et par meter fra vådbundsområdet. Den øvrige del af dette område er
tidligere plæne, der ikke længere slås. Ud over det forventede indslag af bl. a. nærings
krævende skræpper og tidsler findes et indslag af kløvkrone, eng-nellikerod, stortoppet
rapgræs og manna-sødgræs.
Det nordøstlige vådbundsområde er delområdets eneste. Overgangen til staudeengen er
flydende. Mod bredden kommer indslag som lyse-siv, tudse-siv og sværtevæld, mens der
i selve vandkanten findes arter som tykskulpet brøndkarse, sump-forglemmigej og vand
ærenpris. Et interessant indslag i kanalen er vandplanten fladfrugtet vandstjeme, der
findes i større mængder i den sydlige ende. Kanalen er ca 1 meter bred og op til 30-40
cm dyb med delvis flade bredder. En mindre del af stauderngsarealet lige syd og øst for
området synes tidligere at have været væsentligt fugtigere med mere udpræget
kærvegetation end i dag. F.eks. er der i 1991 her registreret kær-trehage (personlig
oplysning fra naturvejleder Susanne Henriksen).
2.3.5 Delområde 5
Delområde 5, der ligger længst mod syd i Utterslev Mose, omfatter arealerne omkring
Kirkemosen. Den sydlige og østlige del består primært af plæner og høje træer samt
lavere krat langs bredden af mosen (se forsidebilled). Mod nord og vest findes en høj
staudeeng med flydende overgang til rørsump, og længst mod nordvest findes en ege
skovsbevoksning. I den vestligeste del af delområdet findes en af Københavns
kommunes 15 indhegnede hundeløbegårde, der kan benyttes året rundt. Det er desuden
tilladt at lade hunde løbe uden snor i hele Kirkemosen i perioden 16. juli til 1. marts.
Trævegetationen i området består af 3 typer; dels den tætte egeskov mod nordvest med
blandet tæt underskov, dels af mere enkeltstående træer og trægrupper i yderranden af
det øvrige område og dels af lavt, relativt tæt og tildels fugtigt pilekrat ned mod
bredden. Der er i delområdet registreret hele 10 pilearter og -krydsninger.
De fugtige lave krat er relativt lysåbne. Dette afspejles i, at en del bundflora-arter, der
normalt vokser på engagtige, fugtige lokaliteter, har indfundet sig her. Det drejer sig om
arter som dusk-fredløs, eng-skjalder, almindelig skjolddrager, kær-tidsel og vandpeber
rod.
Hele den sydlige del af delområdet grænser op til haver, og arter herfra præger grænse
området. Det drejer sig bl.a. om arterne kærmindesøster, gul lærkespore, langstilket
lærkespore, mahonia, påskelilje, skovmærke og tulipan.
Plænevegetationen i delområdet udmærker sig ved, specielt i nærheden af større træer,
at have en veludviklet forårsflora af løg- og knoldplanter. Det drejer sig om arterne
almindelig guldstjerne, vår-krokus, russisk scilla, erantis og vintergæk.
Den sydvestlige del af staudeengen er relativ lav og artsrig med bl.a. et stort indslag af
fløjsgræs, hamp-hanekro, stortoppet hvene og eng-nellikerod. Den øvrige del af staude
engen indeholder en højere og til dels klonpræget vegetation. Området karakteriseres her
af større kloner af virginia-asters og gyldenris. Staudeengen som helhed bærer præg af
tidligere at have været mere våd og delvis at have indgået i rørsumpen. Om der finder
23