Previous Page  29 / 122 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 29 / 122 Next Page
Page Background

Skema 8.

Plantearter fundet i skovområde i delområde 2, der alle er kendt fra aske- eller

askesump-floraen.

_______________ ___ ____________

Plantearter, som er fundet

i meget få områder i

Utterslev Mose

Plantearter, der er alment forekommende i store dele

af Utterslev Mose

humle

eng-rørhvene

dunet steffensurt

stinkende storkenæb

almindelig fredløs

almindelig hyld

almindelig hæg

kvalkved

bittersød natskygge

feber-nellikerod

stor nælde

I den østlige del af Nattergalekrattet findes en relativ stor bestand af haveplanten

aftenstjerne. Denne bestand synes veletableret, og den har været kendt gennem mange

år.

Der er intet specielt at bemærke om plænearealeme i området.

Staudeengsbakken nord for Høje Gladsaxe Vej har ikke været slået gennem en årrække,

og flere steder dominerer store formationer af gyldenris og regnfan. En spæd buskvege­

tation er dukket op flere steder, men den er ikke dominerende endnu. Engen umiddelbart

syd for Høje Gladsaxe Vej blev slået som plæne indtil omkring 1988. Nu bliver en smal

stribe rundt til nogle bænke plejet som plæne, mens resten er en græsdomineret eng, der

kun slås med års mellemrum. Specielt dominerende her er draphavre og stedvis gyl­

denris.

I delområdets to nordligste trægrupper findes der flere små kærområder af storstar-typen.

Her ses også fugtigbundsarter som almindelig fredløs og almindelig skjolddrager.

Den nordlige sø kaldes i daglig tale for Bademosen. Den blev oprenset i 1990, og er

relativt dyb. Udtørring vil derfor næppe finde sted. Her forekommer almindelig kil­

demos, vandformen af vand-pileurt samt gul åkande og hvid åkande. Den omkransende

rørsump er meget artsrig med bl.a. krans-mynte og nikkende star.

Centralt i plænen ligger tre små damme. De blev oprensede i 1991 for at forbedre

ynglemuligheder for padder i mosen. Fælles betegnes dammene som Bakkemosen. Når

vandstanden er højst, er den største dybde på henved 50 cm, og dammene udtørrede

sidst på sommeren i 1994. Den sydvestlige dam blev sidst på sommeren overgroet af

vandrøllike, mens den sydøstlige blev dækket af især almindelig star og toradet star.

Dammenes randzonerne består af en relativ artsrig rørsump med bl.a eng-kabbeleje,

bredbladet mærke og glansbladet siv. I kanten mod pilekrattet findes en meget frodig

formation af pengebladet fredløs.

Vådområdet i Nattergalekrattet er næsten overgroet af el og pil. Det betyder, at der stort

set ikke findes en vådbundsurteflora her, da den er skygget ud. I randen findes dog flere

meget frodige formationer af hjortetrøst.

Øst for Nattergalekrattet ligger også et relativt lysåbent kær. Dette udtørrede i

sensommeren 1994 i lighed med Bakkemosen. Her er vand-pileurt og høj sødgræs de

dominerende arter.

18