33 / 122
Figur
13. Blomstrende slåen langs den østlige plæne i delområde 4.
er der en mindre kanal på ca 100 m's længde, som er en del af forbindelsen mellem
Kirkemosen og Midtmosen. Mod vest ved Pilesvinget er der en mindre legeplads.
Træerne i området er generelt højstammet. Undervegetationen er stærkt domineret af
komel og i den nordlige del øst for Hareskovvejen af slåen. Urtevegetationen er ofte
meget sparsom p.g.a. den kraftige overskygning fra komel, men enkelte steder var der
indslag fra en mere naturlig skovbundsflora. Eksempler på dette er skov-fuglegræs, skov
skræppe og dunet steffensurt.
De to største plæneområder er i perioder stærkt benyttede af mosens grågæs til græs
nings- og hvileområde, men p.g.a. områdets størrelse kan slitage dårligt registreres. Der
er i 1993 registreret engelskgræs i vejkanten mod Pilesvinget, omkring 100 m fra
Hareskovvejen (pers. oplys, fra Finn Skovgård, Botanisk Forening). Den er ikke blevet
genfundet under undersøgelsen, men netop engelskgræs har i de sidste 10-år vist en
indvandring fra kysten langs saltede veje. Arten findes heller ikke i optegnelser foretaget
af Parkafdelingen (dengang Stadsgartnerens kontor) fra 1940/41 og 1947 over vegetation
i Utterslev Mose. Dette indikerer, at arten ikke oprindeligt er hjemhørende i mosen.
De to førnævnte større plæner benyttes i mindre grad til fodboldspil, hvorimod delom
rådets tredie græsarealet vest for Kirkemosen består af intensivt benyttede boldbaner.
Det er klubberne FIX og LS-NES, der er tilknyttet disse baner.
Staudeengsområdet syd for Pilesvinget er af midlertidig karakter. Et rosenbusket er tidlig
i 1994 opgivet og fjernet, og området tilplantes med nye buske i den kommende
plantesæson. En større bestand af uldbladet kongelys prydede området sidst i 1994.
Staudeengsarealet i forbindelse med vådbundsområdet nordøst i delområdet er relativt
22