134
Interesser. Og denne Slutten sig sammen skyldes vel en Frygt for
at staa alene, men tillige en Forstaaelse af, at i en Kamp bør det
ikke alene være Magten, men ogsaa Retten, der er det afgørende,
og at Kampen ikke bør føres med Sværdet, førend Ordet og Pennen
er forsøgt, førend Paastand er vejet mod Paastand, Krav mod
Krav.
Men hertil hører det Fond af Viden, som det centrale i Huset,
Jærn- og Metalindustriens Fællesbureau, sidder inde med.
Medens Bureauet for 10 Aar siden maatte nøjes med et Stykke
af et Spisebord, et Arkiv under en Sofa og det Arbejde, som en
enkelt Mand kunde magte i sin Fritid, er dets Virksomhed nu
vokset op til at omfatte en Snes stadigt beskæftigede Personer og
har i stor Udstrækning taget Stenografien og Maskinskrivnings-
Teknikken til Hjælp.
Thi Statistiken over Arbejderforholdene, der følger 13—14.000
Personers Arbejdstid, Arbejdsløn, Akkordfortjeneste etc. — Ulyk
kesforsikringen, der omfatter 8—9000 Personer — Opsamlingen
af Penge lil trange Tider — Forhandlingerne med Fagforenin
gerne — alt dette betyder et omfattende og stadigt tiltagende Ar
bejde, der efterhaanden skaber og udvider det Arsenal, hvorfra
de bedste Forsvarsvaaben hentes.
Derfor er Foreningens Hus vel at betragte som en Fæstning for
Jærnindustrien, men denne Fæstnings Hovedopgave er at være
en Garanti for Fredens Opretholdelse.