139 / 252
140
der dog tilbage forden københavnske Fabrikantforening en Række
Spørgsmaal, der i mange Tilfælde var af stor Betydning. Af disse
kan nævnes Forholdel til Værkstedsfunktionærerne.
Allerede i 1897 holdt Bestyrelserne for Foreningerne af Fabri
kanter i Jernindustrien i København og i Provinserne Møde med
Bestyrelsen for Værkførerforeningen, som paa det Tidspunkt kun
var en københavnsk Forening, og der var Enighed mellem Par
terne
0111
at optage et Samarbejde. Værkstedsfunktionærernes
Stilling var ikke let, Arbejdsforholdene var ret urolige, og Værk-
stedsfunktionærerne trængte derfor i høj Grad til Arbejdsgivernes
Støtte. I 1899 lykkedes det at samle de forskellige Værksteds-
funktionærforeninger til en Forening, der omfattede hele Landet:
Foreningen af Værkstedsfunktionærer i Jernindustrien i Dan
mark, og hermed var Grundlaget lagt for bl. a. at faa dannet en
Pensionskasse. Gennem et Udvalg fra begge Sider enedes man
om Love for en Pensionskasse, hvorefter Funktionærerne skulde
indskyde 2 % af deres som Værkstedsfunktionærer oppebaarne
faste Indtægt, og et lignende Beløb tilskød de to Fabrikantfor
eninger. Dette Tilskud opsagde Fabrikantforeningen i 1904, idet
man ønskede nogle Ændringer i Lovene, og Resultatet blev, at
man vel vilde opretholde det hidtidige Tilskud paa 2% af samtlige
Funktionærers Gager i endnu et Aar, men kun under Forudsæt
ning af, at der opnaaedes Enighed om at gøre Tilslutningen til
Pensionskassen tvungen, i hvert Fald for saadanne Funktionærer,
som fremtidig ansattes paa Fabrikker under de to Fabrikantfor
eninger. Der opnaaedes Enighed om de ønskede Ændringer, og
Pensionskassen kunde saaledes fortsætte sin Virksomhed med
stadigt Tilskud fra Arbejdsgivernes Side.
Iøvrigt var Forholdet det, at allerede før Oprettelsen af Pen
sionskassen havde Værkstedsfunktionærerne hos Virksomheder
under de to Fabrikantforeninger oprettet en særlig Organisa
tion, i hvis Love det bestemtes, at ingen Funktionær kan op
tages som Medlem, med mindre han staar udenfor Arbejdernes