138
giverforeningen indtil 1920. Og samtidig sad i Hovedbestyrelse
og Forretningsudvalg Mænd som Ingeniør Alex. Foss, Ingeniør
Otto Meyer, Direktør Moritz Heineke og Fabrikant Aage Hassel,
der i denne Opgave lagde et stort Arbejde. Og endelig maa det
ogsaa erindres, at det var det samme Personale, der i en Aar-
række varetog Arbejdet indenfor Sammenslutningen og indenfor
den københavnske Fabrikantforening.
Stueetagen i Fabrikantforeningens Hus var oprindelig udlejet
til »Jernindustriens Fællesudstilling«, men allerede paa en ekstra
ordinær Generalforsamling den 9. December 1904 kom det fra
adskillige Sider frem, at Fællesudstillingen ikke havde svaret til
Forventningerne og ikke havde betalt sig, og efter en længere
Forhandling sattes følgende Spørgsmaal under Afstemning:
»Vil Generalforsamlingen kunne slutte sig til en Ordning, gaaende ud paa
at udleje Lokalet i Stuen til en eller flere af Foreningens Medlemmer, som da
vil forsøge for egen Regning at drive en Salgsforretningmed deres egne Varer«,
og dette Spørgsmaal besvaredes med Ja af 21 Stemmer imod 2.
Spørgsmaalet blev derefter behandlet paa et Fællesmøde mellem
de Firmaer, der havde udstillet i Fællesudstillingen, og der
opnaaedes Enighed om følgende, der blev underskrevet af Hoved
parten af de nævnte Firmaer:
»Der oprettes en Handelsforretning med Lokale i Fabrikantforeningens
Hus, som beskæftiger sig med at købe og sælge Varer, der vedrører fortrinsvis
den københavnske Jernindustri. Den fornødne Driftskapital tilvejebringes
ved Garantisummer fra københavnske Fabrikanter. Udbyttet deles mellem
Forretningens Leder, Garanterne og den københavnske Fabrikantforening«.
Til videre Udarbejdelse af Sagen nedsattes et Udvalg bestaaende
af Direktør Hauberg, Fabrikant N. P. Holst, Ingeniør Alex. Foss
og Fabrikant Ferd. Wienberg. Efter at Udvalget havde arbejdet
videre med Sagen, dannedes A/s »Jærnkontoret«, og paa en ekstra
ordinær Generalforsamling i Fabrikantforeningen den 15. April
1905 vedtoges det at udleje Stuen og Kælderlokaler til dette Aktie
selskab, som fremdeles er Lejer.