142 / 252
143
agiteredes bl. a. for, at Fabrikanterne skulde tegne Abonnement
paa Værkstedseksemplarer. Bladet kunde imidlertid ikke bære sig
under de skiftende Redaktioner, og da det ogsaa kostede Arbejds
giverforeningen en rund Sum, kom Spørgsmaalet om at lade
Bladet falde stærkt frem. Der var imidlertid mange Tilhængere
af, at Arbejdsgiverforeningen skulde have sit eget Blad, og der
iblandt var Fabrikantforeningens Formand, Ingeniør Alex. Foss,
der paa en ekstraordinær Generalforsamling i Fabrikantforenin
gen den 15. April 1905 udtalte, at Vejen til at redde »Samfundet«
havde været den, at Arbejdsgiverforeningen havde gjort Skridtet
fuldt ud og overtaget Bladet; han var da ikke i Tvivl om, at det
vilde have vist sig al blive et lukrativt Foretagende. Han oplyste
imidlertid, at han i Arbejdsgiverforeningen havde stillet et bestemt
Forslag om, at denne Forening skulde overtage Bladets Aktiver
og Passiver, men da Etatsraad Niels Andersen var en stærk Mod
stander heraf og ikke ønskede Bladet fortsat, havde del ikke været
Foss muligt at gennemføre sit Forslag. Han udtalte iøvrigt som
sin Mening, at Arbejdsgiverne ikke i Længden havde Raad til at
undvære et Organ for deres Interesser, og det er der vel iøvrigt
den Dag i Dag dem, der mener.
Af andre Problemer, som Fabrikantforeningen beskæftigede
sig med, kan nævnes Spørgsmaalet om ulige Minimallønssatser
for København og Provinserne, hvor Anskuelserne stod ret stærkt
overfor hinanden. Endvidere Arbejdsraadets Udkast til »Regulativ
for Jernstøberier og Maskinfabrikker m. m.«. I Arbejdsraadet
sad som Repræsentanter for Jernindustrien Fabrikant Svendsen,
Odense, og Smedemester Carl Weitemeyer, men det var ikke lyk
kedes dem at faa nogen Indflydelse paa Regulativets Affattelse,
idet Arbejdsraadets Formand ganske simpelt lod foretage Afstem
ning om alle Tvivlsspørgsmaal, og derved kom Fabrikantfor
eningens Repræsentanter i Mindretal, og de mente derfor, at
man nu maatte forandre Taktik og søge at tale sig til Rette for
derigennem dog at opnaa nogen Indflydelse.