147 / 252
148
Selv om nu denne Parole ikke blev fulgt helt af Haandværket,
idet Centralforeningerne for Murermestre forhøjede Timelønnin
gerne med fra 1 til 3 Øre udenfor de større Byer, fremhævede
Ingeniør Foss dog paa en Generalforsamling i Fabrikantfor
eningen den 30. April 1909, at Jernindustrien ubestrideligt havde
paavirket Arbejdsgiverforeningen i høj Grad, og at der var sket
en stor Forandring i denne med Hensyn til det indbyrdes Sam
menhold. Som Eksempel nævnede han, at Murer- og Tømrer
fagene i Provinsen hidtil havde været de toneangivende med
Hensyn til Arbejdsmændenes Timeløn og tidligere altid havde
givet efter, naar der rejstes Krav om Forhøjelse, men at de nu
havde indtaget det Standpunkt ganske at afvise Krav om Løn
forhøjelse. Det gode Forhold mellem Industri og Haandværk
styrkedes yderligere ved den Lovændring, der vedtoges paa en
Generalforsamling i Arbejdsgiverforeningen den 10. April 1907,
hvorved Hovedbestyrelsen udvidedes fra 27 til 35, og ved det
derefter følgende Valg besatte Industrien de 6 Pladser og valgte
blandt andre Ingeniør Alex. Foss og Direktør Ivar Knudsen ind i
Hovedbestyrelsen. I Aarenes Løb steg Industriens Repræsentation
indenfor Hovedbestyrelse og Forretningsudvalg, og i 1914 var de
omtrent jævnbyrdige med Handelen som Tungen paa Vægtskaalen.
At Direktør Hauberg blev Arbejdsgiverforeningens Næstformand
under Snedkermester Rostrups Formandsskab og derefter dens
Formand, bidrog naturligvis ogsaa lil at befæste det gode Forhold
mellem Arbejdsgiverforeningen og Industrien, ikke mindst Je rn
industrien.
Medens Dannelsen af Jernindustriens Sammenslutning dog
ikke betog den københavnske Fabrikantforening alt det faglige
Arbejde, gik hele dette Arbejde nu efter Industrifagenes Dannelse
over til disse, og det var derfor ganske naturligt, at Industrifagene
maatte søge at skatfe Plads til den store Virksomhed, som var hen
lagt under dem, og den 19. Juni 1908 vedtog Ledelsen af Industri
fagene at købe Ejendommene Nørrevoldgade 32 og Larslejstræde