153 / 252
154
1910 forelaa der allerede i Begyndelsen af Janua r Maaned 24
Overenskomstopsigelser fra Arbejdernes Side, ogTallet steg stadig.
For at faa Arbejdsro bemyndigede en Generalforsamling i Arbejds
giverforeningen den 11. Marts Hovedbestyrelsen til at foretage det
videre fornødne, og ved 2. Lockoutvarsel den 22. Marts bebudedes
en omfattende Lockout, bl. a. omfattende samtlige Virksomheder
under Jernindustriens Sammenslutning med Undtagelse af A/s De
københavnske Sporveje.
Skønt de givne Lockoutvarsler var i fuld Overensstemmelse
med den Fremgangsmaade, der var brugt fra Arbejdsgiverfor
eningens første Tid, og med Septemberforliget, fik Dansk Arbejds-
mandsforbunds Formand Hr. Lyngsie det Indfald at protestere
imod deres Lovlighed, og hertil sluttede De samvirkende Fag
forbund sig. Dette bevirkede, at Arbejdsgiverforeningen og De
samvirkende Fagforbund mødtes forden permanente Voldgiftsret,
hvis Formand Dr. Ussing stillede Forslag om, at Lockouten skulde
udsættes i 8 Dage, og at der skulde optages Forhandlinger om de
løbende Konflikter. Disse Forhandlinger log deres Begyndelse
den 4. April under Ledelse af Dr. Ussing og førtes i Haandværker-
foreningen. I første Omgang lykkedes det ikke at komme til
Enighed, men ved forsatte Forhandlinger naaede man et Resultat,
hvorefter Strejkerne og Lockouterne blev taget tilbage. Dette Aar
begyndte ogsaa den berømmelige Murarbejdsmandsstrejke paa
Christiansborg Slot, som først afsluttedes et Stykke ind i 1911
efter flere Kendelser af Den faste Voldgiftsret. Antallet af tabte
Arbejdsdage var godt 60.000.
1911 forelaa der Opsigelser af ca. 50 Hovedoverenskomster,
bl. a. for Jernindustriens Arbejdsmænd. Det lykkedes Direktør
Hauberg at gennemføre sin Kongstanke om, at alle Overenskomster
skulde udløbe i 1916, saaledes at man i 1911 sluttede 5-aarige
Overenskomster, i 1912 4-aarige o. s.v. Det eneste Fag, som det
blev særlig vanskeligt at komme i Orden med, var Blikkenslagerne,
der iværksatte Arbejdsstandsning og iøvrigt forkastede alt, hvad