151 / 252
152
paa en langvarig Konflikt i Textilfaget, der imidlertid ikke berørte
andre Fag. Aaret medførte ialt et Tab ved Arbejdsstandsninger
af ca. V* Mill. Arbejdsdage.
1906 var der indenfor Jernindustrien en Formerstrejke samt
en Strejke af Maskinarbejdere hos Thomas B. Thrige, en Maler
konflikt paa »Scandia«, en truendeSkibssnedkerkonfliktogen Del
mindre Konflikter, som ialt dog kun medførte et Tab af 68,000
Arbejdsdage.
1907 beherskedes særligt af Bygningssnedkerkonflikten, der
ikke medførte nogen udvidet Arbejdsstandsning, men et Ekstra-
kontingent af 1 Kr. for voksne mandlige Arbejdere og V
2
Kr. for
Kvinder, Lærlinge og Børn, ialt for 2 Uger. Konflikten, der varede
4
V
2
Maaned, og som sluttede med et slettere Besultat for Arbej
derne, end de kunde have faaet ved Konfliktens Begyndelse, havde
særlig lagt Beslag paa Direktør Hauberg, der sammen med Borg
mester J. Jensen den 23. August stillede et Mæglingsforslag,
som ganske vist forkastedes fra Fagforeningens Side med nogle
faa Stemmers Majoritet, men som dog blev Grundlaget for Kon
fliktens Afslutning, efter at Arbejdsgiverforeningens Generalfor
samling havde bebudet Lockout. Indenfor Jernindustrien var der
en kortvarig Skibstømrerkonflikt, men iøvrigt var Aaret forholds
vis roligt. Tabte Arbejdsdage 255.000.
1908 forelaa der dels i Begyndelsen af Aaret og dels senere en
Mængde Opsigelser fra Arbejdernes Side, som imidlertid bragtes
ud af Verden uden Arbejdsstandsning. Men derefter fulgte Lito
grafstrejken, der medførte et 1. Lockoutvarsel for de grafiske Fag
undtagen Dagspressen og Papirfabrikkerne, hvad der atter for
anledigede Typografforbundet til at iværksætte Strejke paa Blad
trykkerierne den 10. August overfor hele den borgerlige Presse,
hvis Trykkerier var organiseret under Arbejdsgiverforeningen,
medens de socialdemokratiske Blade vedblev at udkomne. Her
overfor greb Indenrigsminister Berg ind, og det lykkedes ham
ved sin energiske Mægling, der begyndte med et Nattemøde hos