145
fortjeneste, Aarsfortjeneste o. s. v., som under Forhandlingerne
med Arbejderne har vist sig at være af meget stor Betydning for
Fabrikantforeningen og dens Medlemmer.
Ogsaa paa anden Maade drog man Nytte af Understøttelses
fonden, idet den traadte hjælpende til ved Opførelsen af og Pri
oriteringen af Fabrikantforeningens Hus. Ultimo 1903 indestod
der paa Understøttelsesfonden 114.000 Kr., et for den Tid ikke
ubetydeligt Beløb, og heraf disponerede man til Opførelsen af
Fabrikantforeningens Hus over de 20.000 Kr.
I 1904 vedtog man visse Ændringer i Fondens Vedtægter, men
de var nærmest af formel Art, i Anledning af de for Arbejdsgiver
foreningens Medlemmer indførte Vedtægter for faglige Hjælpe
fonds og Arbejdsgiverforeningens Fællesfond.
Aaret 1905 bragte det første af Fællesmøderne mellem den
københavnske Fabrikantforening og Provins-Fabrikantforenin-
gen, hvor man drøftede de fælles Interesser og styrkede Baandet
mellem de to Fabrikantforeningers Medlemmer ved efterfølgende
selskabelige Sammenkomster. Det var naturligt, at dette Samar
bejde fandt Sted; det var Direktør Hauberg og Direktør Helweg
samt Sekretær Helsing, der havde staaet Faddere til Provins-
Fabrikantforeningen, da den dannedes i Odense den 8. Juni 1895,
og som fremhævet i Direktør Haubergs Bog havde man under
de derefter følgende Konflikter ydet Provinskollegerne kollegial
Støtte. Dette snævre Samarbejde er fortsat gennem Aarene, og det
tør vel nok siges, at de to Fabrikantforeninger altid har udgjort
Kernen i Sammenslutningen.
I 1907 fremkom der fra Firmaerne Atlas, Titan, Smith, Mygind
& Huttemeier og Vølund Forslag om Udarbejdelse af fælles Leve
ringsbetingelser for Foreningen af Fabrikanter i Jernindustrien,
og der nedsattes til Behandling heraf et Udvalg bestaaende af
Direktør Caroc, Direktør Ludvig Christensen, Direktør Helweg
samt Ingeniør Poul Larsen og Direktør H. H. Schou. Udvalget
indsamlede Oplysninger fra norske, svenske, finske og tyske
19