140 / 252
faglige Organisation, og at ingen Funktionær kan optages i
Pensionskassen, uden at han paa Forhaand er Medlem af Funk
tionærforeningen .
Forholdet til Værkstedsfunktionærerne var iøvrigt i det hele
tilfredsstillende. I Begyndelsen af 1907 henvendte Foreningen af
Værkstedsfunktionærer i Jernindustrien i Danmark sig til de to
Fabrikantforeninger med Anmodning
0 111
, at man »venligst vilde
arbejde for at hæve Lønnen lidt især for de lavestlønnede«, og
man føjede til, at man ansaa det for heldigere, at et saadant Tillæg
kom fra de enkelte Fabrikanter uden officiel Henvendelse. Det
oplystes ved denne Lejlighed, at Lønnen for de forskellige Mestre
laa mellem 1680—2490 Kr. aarlig, et Gennemsnit paa ca. 2200
Kr. Fabrikantforeningerne lovede al henstille til Medlemmerne
at efterkomme Foreningens Anmodning. Samtidig med, at For
eningen af Værkstedsfunktionærer takkede for Fabrikantforenin
gernes Tilsagn, anmodede man Foreningerne
0111
ved Lejlighed
at faa et Aftenmøde i Stand, ikke
0111
noget bestemt Spørgsmaal,
men for at forsøge, om et mere virksomt Samarbejde mellem
de to Foreninger ikke vilde støtte og lette Arbejdet i det dag
lige, da Arbejdsforholdene jo syntes at antage andre og mere
vanskelige Former end hidtil. Dette Møde blev holdt og er i
Aarenes Løb blevet efterfulgt af mange andre lignende, hvor
man i Fællesskab under venskabelige Former har drøftet og
søgt at lette det Samarbejde, der er af saa stor Betydning for
begge Parter.
1 denne Forbindelse kan det nævnes, at baade Fabrikantfor
eningen og Værkstedsfunktionærerne var stærkt interesseret i,
at Lærlingene fik den bedst mulige Uddannelse. Der indrettedes
paa Fabrikantforeningens Initiativ paa Teknisk Skole en Fag
klasse for Formerlærlinge, og man stillede sig velvilligt overfor
en i 1907 fra Maskinmestrenes Forening fremsat Opfordring til
at faa indført ensartede Bestemmelser for Lærlingeuddannelse
gældende for hele Landet. Henstillingen gik ud paa følgende: